Musik i Lejet fylder 10 år: Stiftere ville skabe liv og glade dage

Musik i Lejet er i fuld gang i Tisvildeleje denne weekend. Men det er ikke, hvilken som helst udgave - festivalen fejrer nemlig sit 10-års jubilæum.

10.000 mennesker er denne weekend samlet på stranden i Tisvildeleje, hvor musikfestivalen Musik i Lejet finder sted. Hvad der startede, som en sjov idé blandt en gruppe venner på en bar, har på blot 10 år udviklet sig til en festival, som folk fra hele Danmark rejser for at komme til.

- Det første år var det i virkeligheden kun venner, der kom, og nu står vi her med 10.000 mennesker, der kommer til Tisvilde og nyder sol, sommer og god musik. Det er jo helt fantastisk, siger Andreas Grauengaard, der er stifter og festivalleder på Musik i Lejet, til TV 2 Lorry.

quote Det første år var det i virkeligheden kun venner, der kom, og nu står vi her med 10.000 mennesker, der kommer til Tisvilde og nyder sol, sommer og god musik.

Andreas Grauengaard, stifter og festivalleder på Musik i Lejet

Musik i Lejet er startet af tvillingerne Andreas og Kristian Grauengaard, som begge er født og opvokset i Tisvilde. De ønskede at skabe en fest i deres hjemby, hvor gamle venner og bekendte kunne samles, nyde hinandens selskab og selvfølgelig lytte til god musik.

Festivalen blev første gang afholdt i 2009, hvor godt 700 mennesker kom forbi stranden i Tisvildeleje. I år blev 8.500 billetter sat til salg, og de blev revet væk på godt 20 minutter. Derudover hjælper 1500 frivillige med at afvikle festivalen.

- Ambitionen har altid været at levere et super stærkt musikprogram og så egentlig samle en masse glade mennesker. Det har altid været fællesskabet og så det at samles og en rigtig fed og ung kultur. Det har været et mål at skabe liv og glade dage faktisk, siger Kristian Grauengaard, der også er stifter og festivalleder på Musik i Lejet, til TV 2 Lorry.

De to tvillinger Kristian Grauengaard (t.v.) og Andreas Grauengaard (t.h.), som stiftede Musik i Lejet.
De to tvillinger Kristian Grauengaard (t.v.) og Andreas Grauengaard (t.h.), som stiftede Musik i Lejet.
Foto: TV 2 Kosmopol

Festival møder også kritik

Musik i Lejet har dog på det seneste også mødt kritik fra lokalmiljøet i Tisvilde. Festivalen er non-profit og donerede sidste år sit overskud på omkring 300.000 kroner til 18 lokale foreninger. Men lokalområdet forstår ikke, at festivalen ikke genererer et større overskud.

- Vi synes, at det her er blevet for stort. Og vi synes, der er en diskrepans, en modsætning mellem at lancere det som non-profit båret af frivillige. Og så viser det sig i virkeligheden, at det er en ren kommerciel interresse, der også ligger i det, siger Tim Jensen, der er formand for Tisvildelejeforeningen, til TV 2 Lorry.

quote Ambitionen har altid været at levere et super stærkt musikprogram og så egentlig samle en masse glade mennesker. Det har altid været fællesskabet og så det at samles og en rigtig fed og ung kultur.

Kristian Grauengaard, stifter og festivalleder på Musik i Lejet

Festivalen er i løbet af foråret også blevet kritiseret af netavisen Gribskov for at udlicitere flere af sine opgaver til den private virksomhed Good Boy Agency, som er ejet af netop tvillingerne Andreas og Kristian Grauengaard. De to kan ifølge kritikerne se frem til en indtjening i millionklassen på deres egen non-profit skabte festival.

Ledelsen i Musik i Lejet har dog overfor TV 2 Lorry erklæret sig uforstående over for kritikken.

- Der har altså været eksterne leverandører på fra start af. Og jeg kan hilse og sige, at dem der har toilethåndtering eller scenebyggeri osv., det er ikke noget, vi har stået for selv. Og de har altså fået penge for det alle årene. Så det er ikke en nyskabelse, at der går penge ud, for det er vi simpelthen nødt til, siger Lars Thykier, der er formand for Musik i Lejet, til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry sendte fredag hele udsendelsen live fra Musik i Lejet. Du kan se hele udsendelsen her.

Passer på lokalmiljøet

Selvom Musik i Lejet, der i år fejrer sit 10-års jubilæum, har udviklet sig til en stor musikfestival, så har de lokale stiftere stadigvæk et stort fokus på at skåne både byen og lokalmiljøet.

- Det handler blandt om trafikforhold, hvor vi åbner en gågade, vi sætter gratis shuttle busser ind og vi laver en omsorgskampagne, hvor vi beder folk om at smide deres skrald i skraldespandene, siger Andreas Grauengaard til TV 2 Lorry.

quote Det har været et mål at skabe liv og glade dage faktisk.

Andreas Grauengaard, stifter og festivalleder på Musik i Lejet

Under hele festivalen går et "renholdsteam" rundt i byen og sørger for, at gaderne efterlades pæne og rene. Derudover åbnede festivalen i år også en dag tidligere med et jazzarrangement, som var gratis for alle Tisvilde-borgere.

- Det var en kæmpe succes. Terrassen var fuldstændig fyldt af mennesker, siger Andreas Grauengaard. 

40 artister spiller på Musik i Lejet. Blandt andet Nelson Can, som du kan møde her:

Mød det danske band Nelson Can, som spillede på Musik i Lejet fredag aften.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik