Stor aktion i Greve: Politi bad folk holde sig væk fra vinduerne

Et stort område i Greve var afspærret onsdag aften i forbindelse med en større politiaktion med forbindelse til den landsdækkende indsats mod en gruppe mistænkt for at forberede et terrorangreb.

Opdatering klokken 20.53:
Politiet har ophævet afspærringen ved Gersagerparken i Greve, mens de er i færd med at pakke sammen og afslutte onsdagens timelange aktion i området.

Onsdag eftermiddag og aften fandt en større politiaktion sted ved Gersagerparken i Greve med forbindelse til onsdagens store, landsdækkende politiindsats mod en gruppe personer, der mistænkes for at forberede et terrorangreb.

Her var politiet massivt til stede i Greve i flere timer, blandt andet med Forsvarets bomberobot, der kendes under navnet "Rulle-Marie", viser fotos fra stedet.

Overfor TV 2 bekræfter politiet, at en gruppe borgere i Greve har været evakueret onsdag aften i forbindelse med terrorefterforskningen.

Forsvarets bomberyddere har også været på arbejde derude, men politiet kunne ikke komme nærmere ind på, hvad det handlede om.

Aktionerne sker på dagen, hvor flere end 20 adresser er blevet ransaget og 20 personer er anholdt i en stor, koordineret indsats ledet af Københavns Politi, der involver syv politikredse på tværs af landet samt Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Øjenvidne: - Vi skal holde os fra vinduerne

TV 2 skriver desuden, at politi med megafoner opfordrede folk til at holde sig væk fra området, der var afspærret i længere tid.

Et øjenvidne fortæller til TV 2, at beboere i området fik at vide, at de skulle holde sig fra vinduerne.

- Nogle af lejlighederne er spærret af, og politi er talstærkt til stede. Jeg kan se, at der står talstærkt med. Jeg har hørt, at de har sagt, at vi ikke må kigge ud af vinduerne. De har både spærret af, så hverken biler, cyklister eller fodgængere kan komme rundt, fortæller Ricki Teddy Berthelsen, der bor i det afspærrede område i Greve.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Politiet til stede i Greve onsdag aften.
Politiet til stede i Greve onsdag aften.
Foto: Presse-fotos.dk

Togdriften indstillet

Som led i aktionen var s-togene på strækningen Hundige-Solrød længe indstillet, mens DSB i stedet betjente linjen ved hjælp af togbusser.

Det var politiet der havde bedt om, at togene blev indstillet, bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi.

Togdriften blev genoptaget efter klokken 20.

Politi til stede på flere adresser i TV 2 Lorrys område

Foruden indsatsen i Greve har politiet også været til stede på flere adresser i Danmark - heraf flere i TV 2 Lorrys område.

Ved Sjælør Boulevard var politi onsdag eftermiddag og aften til stede sammen med Ammunitionsrydningstjenesten, EOD, mens 15 til 20 betjente mellem klokken 12.30 og 18.00 arbejdede på en adresse på Højbjergvej i Herlev.

Desuden har politiet også foretaget en aktion i Husum. Du kan læse mere om de andre aktioner i artiklen her.

Aktionerne sker på dagen, hvor flere end 20 adresser er blevet ransaget og 20 personer er anholdt i en stor, koordineret indsats ledet af Københavns Politi, der involver syv politikredse på tværs af landet samt Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Aktionen skete på baggrund af mistanke om forberedelsen af et terrorangreb.

Af de 20 anholdte personer vil flere blive sigtet for terror efter straffelovens paragraf 114 stk. 1, oplyser politiet onsdag aften på et pressemøde i København.

Personerne er anholdt for at skaffe remedier til at fremstille sprængstoffer og for forsøg på at skaffe skydevåben.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik