Kørte alt for stærkt til gaderæs: Får betinget fængselsstraf

En mand er blevet tildelt 30 dages betinget fængsel for et ulovligt gaderæs, som han havde deltaget i sidste år.

En 33-årig mand fra Greve er onsdag blevet idømt 30 dages betinget fængsel ved Retten i Glostrup for at deltage i et ulovligt gaderæs. 

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 

Gaderæset fandt sted ved Baldersbuen i Hedehusene den 21. september sidste år. Manden kørte 118 kilometer i timen på en vej, hvor den tilladte hastighed er på 50 kilometer i timen.

Udover den betingede fængselsdom fik han desuden en tillægsbøde på 9.000 kroner og blev frakendt førerretten i et år.

Specialanklager ved Københavns Vestegns Politi, Charlotte Møgelhøj, lægger vægt på, at det er forholdene omkring gaderæset, som giver den strenge straf.

- Anklagemyndigheden har vurderet, at der med de samlede omstændigheder - arrangeret ulovligt kapkørsel i tættere bebygget område med kraftig acceleration og en væsentlig fartoverskridelse med tilskuere – er tale om en særlig hensynsløs kørsel, og derfor lagde vi op til en fængselsstraf, siger Charlotte Møgelhøj til Københavns Vestegns Politi.

Den tiltalte mødte ikke op til onsdagens retsmøde. Han kan nu anke eller acceptere dommen.

Ikke et enestående tilfælde

Det er ikke første gang, at Københavns Vestegns Politi må rykke ud til ulovlige gaderæs.

Igennem efteråret og sommeren har TV 2 Lorry kunnet skrive om flere forskellige tilfælde, hvor fartglade unge mennesker ræser forskellige steder på den københavnske vestegn.

Men det er ikke kun de ulovlige gaderæs, der er problemet, men også de store forsamlinger af mennesker, der under corona-krisen er kommet for at se ræsene.

Blandt andet kunne Københavns Vestegns Politi i september måned rykke ud til et gaderæs i Ishøj, hvor de sigtede 216 personer for at bryde forsamlingsforbuddet ved et stort gaderæs.


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

20200216-111000-L-1920x1280we

Fire mænd dømt i spektakulær sag om kokain fra fragtskib

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Greve

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere