Politiet sigter 216 for at samles ulovligt til gaderæs

I Ishøj er hundredvis blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet lørdag aften.

Lørdag aften er 216 personer i et industriområde i Ishøj blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i forbindelse med ulovligt bilræs.

I den målrettede aktion deltog færdselsfolk fra både Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

- Vi samarbejder om problemstillingen. Mange af de her personer kører rundt mellem kredsene, og så når politiet når frem, så rykker de videre til en anden kreds, fortæller vagtchef Henrik Jørgensen fra Midt- og Vestsjællands Politi natten til søndag.

På Facebook skriver "Striben.DK," at de ikke har noget med gaderæset lørdag i Ishøj at gøre. 

180 sigtet i Roskilde fredag aften

Forsamlingsforbuddet betyder, at det er forbudt at samles flere end 50 personer ad gangen både indendørs og udendørs.

Bøden for at overtræde det midlertidige forbud er fastsat til 2500 kroner i førstegangstilfælde.

Det er ikke første gang i løbet af denne weekend, at politiet må rykke ud til ulovligt bilræs.

Fredag aften blev 180 personer sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet i forbindelse med et større biltræf i Roskilde.

Her var omkring 200 biler samlet på en parkeringsplads i et industriområde for at køre ræs.

Der er i løbet af sommeren og september fundet usædvanligt mange gaderæs sted i flere dele af landet.

TV 2 Lorrys indslag om ulovligt gaderæs i Roskilde fredag aften. 

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik