Gentofte-politikere forfærdet over spildevandsudledning: "Det er triste tal"

Omfanget af Gentofte Kommunes udledning af spildevand i Øresund kommer bag på flere partier i Teknik- og Miljøudvalget. Den konservative udvalgsformand har dog hele tiden vidst besked.

- Jeg synes ikke, det er i orden, og jeg synes, det er utrolige mængder.

Sådan lyder det i dag fra et af medlemmerne i Teknik- og Miljøudvalget i Gentofte Kommune, efter TV 2 Lorry i går kunne fortælle, at kommunen gennem fem år har udledt ti milliarder liter urenset spildevand i Øresund.

- Jeg var godt klar over, at når der er heftige regnskyld, så bliver kloakkerne overbelastet, og så udleder man spildevand til Øresund. Det er ikke godt, men det har vi gjort. Det vidste vi jo godt, men jeg var slet ikke klar over, at det var i de mængder, siger Brigitta Rick fra SF.

Hun ønsker en fælles indsats mod udledningen af spildevand.

- Vi bliver nødt til at samle de kommuner, der udleder spildevand til Øresund og se på, hvad der er muligheder og udgifter i at stoppe udledningen spildevand og lægge det frem for borgerne, siger Brigitta Rick.

Udledningen af spildevand blot få hundrede meter ud for kysten kommer bag på de besøgende på Bellevue Strand.
Udledningen af spildevand blot få hundrede meter ud for kysten kommer bag på de besøgende på Bellevue Strand.
Foto: Amalie Vixø Drøscher - TV 2 Lorry

"En fortrænging"

En aktindsigt, som TV 2 Lorry har foretaget hos Miljøstyrelsen, viser, at på fem år i perioden 2014 til 2018 har Gentofte udledt de ti milliarder liter spildevand i Øresund.

3,7 millarder liter - altså mere end tredjedel - er blevet udledt 300 meter ud for Bellevue Strand, mens det største udledningssted er halvanden kilometer ud for Skovshoved Havn. 

- Det er triste tal. Det er ikke noget, nogen kan lide at høre, siger næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, Kristine Kryger fra Radikale Venstre.

Hun vil nu sætte yderligere fokus på, hvordan problemet kan løses med investeringer.

- Desværre har det nok været en fortræning blandt befolkningen, at når vi går på toilettet, så har det nogle konsekvenser for vores miljø. Det kræver nogle kæmpe investeringer. Jeg vil blive ved med at presse på for at få vores kloakker separeret så hurtigt som muligt og for at få effektive spildevandsanlæg, siger Kristine Kryger.

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Gentofte Kommune.
Formanden for teknik- og miljøudvalget i Gentofte Kommune.
Foto: Amalie Vixø Drøscher - TV 2 Lorry

Investeringer for 900 millioner

Gentofte Kommune arbejder på at omlægge deres kloakker, så regnvand og spildevand bliver skilt ad.

I 2015 vedtog kommune en strategi, som skal giver mere kapacitet i kloakken og færre overløb, der fører til udledning af spildevand. Det samlede separeringsprojekt rækker frem til 2050.

- Vi har investeret 900 millioner de seneste fem år i nye spildevandsanlæg, men når det så er sagt, så er der nogle begrænsninger, som vi ikke selv sætter. Staten lægger loft på, hvor meget man kan låne som kommune, og hvor meget forbrugerne må betale, siger De Konservatives Karen Riis Kjølbye, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Så du har hele tiden været klar over den her mængde af spildevand, der er blevet ledt ud i Øresund?

Jeg har været klar over, at der var det her overløb. Jeg har også været klar over det kommende nybyggeri fra Københavns Kommunes side, ja.  

Men 10 milliarder er jo et højt tal. Gør I det godt nok?

- Jeg synes, vi gør det godt nok, efter de forhold, vi har lige nu, siger Karen Riis Kjølbye. 

Spildevand i Øresund

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

IMG_1689 (1)

Hunde skriger af smerte på Frederiksbergs gadehjørner - men kommunen mener, at de allerede har løst problemet

amarminoskilt1_web

Efter flere konflikter mellem besøgende: Naturpark opfordrer nu til sikker færdsel

Naturcenter amager

De mest naturrige steder i landet: Otte kommuner fra Lorryland med på top 10

Amager Fælled Lærkesletten blokade byggeri

Aktivister blokerer byggeri på Amager Fælled: ”Vi er naturens stemmer”

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere