Store dødszoner på havbunden i Øresund kædes sammen med københavnsk spildevand

Store områder med ekstremt iltsvind og dyredød på bunden af Øresund kan selv langt nord for hovedstaden kobles til udledninger af spildevand fra blandt andet København, mener professor.

03:35

Udtrykket liglagen bliver brugt om havets bund, når enhver form for liv er forsvundet - og ved den nordsjællandske kyst er der i Øresund direkte forbindelse mellem et liglagen og udledningen af spildevand.

Thomas Blume har gjort det et utal af gange: udforsket Øresunds havbund ud for Helsingør.

Måske et sted mellem 300 og 400 gange over en periode på 20 til 25 år.

Men som årene er gået, har fritidsdykkeren lagt mærke til et fænomen på havbunden, som han er begyndt at støde på oftere og oftere.

- Der er områder af havbunden, som er død, siger Thomas Blume.

Ved første øjekast kan det ligne et hvidt tæppe, der dækker havbunden. Men studerer man det nærmere, står det klart, at de store hvide områder på havbunden er alt andet end varme og hyggelige.

Læs også Marinbiolog har i 30 år undret sig over mystisk død i Øresund: ”Nu begynder brikkerne at falde på plads”

- Der er iltfattigt og livløst. Hverken fisk eller bunddyr kan trives der, og hvis en fladfisk svømmer ind i områder og bliver der, så dør den, siger Thomas Blume.

Der er tale om såkaldt liglagen, som kan opstå, når for mange næringsstoffer som kvælstof og fosfor i havet fører til kraftigt iltsvind, og svolvbakterier danner en hvid belægning på havbunden.

Og en overflod af næringsstoffer i havet kan ofte og især tilskrives landbruget og spildevandsudledning.

00:33

Optagelser af liglagen ud for Øresund fra 2019. Foto: Privatoptagelser

Luk video

Liglagen - en død havbund 

Fænomenet liglagen opstår, når længerevarende og kraftigt iltsvind fører til, at der dannes hvide belægninger af svovlbakterier på havbunden.

 

Det hvide lag dækker havbunden som et slags tæppe, og under tæppet er der reelt set en død havbund.

 

Liglagen opstår kun i ekstreme tilfælde af iltsvind.

 

Svovlbakterierne i liglagnet bruger det sidste ilt i bundvandet til at ilte svovlbrinte, der er trængt helt op i de øverste millimeter af havbunden til gullighvid, elementært svovl.

 

Liglagen repræsenterer derfor den sidste barriere, inden svovlbrinte frigives fra havbunden.

 

Frigives svovlbrinten fra havbunden, slår det alle dyr ihjel. Det har man før oplevet ved pludselig fiskedød.

 

Planterne på bunden tager også skade af liglagen.

 

 

Kilde: Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

Se mere

Kan skyldes københavnsk spildevand

Ifølge en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet blev der i oktober og november sidste år målt moderat iltsvind i Øresund ved to målestationer nær øen Hven.

Men endnu længere nordpå i Øresund oplever dykkere også områder med iltsvind, liglagen og dyredød.

Ifølge Stiig Markager, der er professor i marineøkologi ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der holder til i Risø ved Roskilde, så kan pilen pege i retning af Københavns spildevand.

Læs også København har i årevis udledt store mængder spildevand i Øresund

- Det er nærliggende at antage, at den dårlige renseeffektivitet man har – specielt på det store anlæg omkring København – er medvirkende til det her, siger han til TV 2 Lorry.

Også helt oppe i Helsingør?

- Ja, fordi næringsstofferne vil drive nordpå, og oppe ved Helsingør er der meget strøm i vandet. Og så kan man godt få en høj algevækst lokalt, som så falder ned og giver iltsvind – og liglagnene bagefter.

Fisker er bekymret: En tikkende bombe

Iltsvind og liglagen er skidt havmiljøet, rigtig skidt endda. For når arter forsvinder fra områder med iltsvind, falder biodiversiteten. Og det kan tage mange år, før de forsvundne arter vender tilbage.

I områder, der rammes af af iltsvind gentagne gange, kan der tilmed ske en ændring i artssammensætningen, så arter, der er tolerante over for lavt iltindhold, ender med at dominere.

Læs også Hofor påstår, at bygherre ikke kunne vente med spildevandsudledning. Det er løgn, siger bygherre

Og det bekymrer Helsingørs sidste tilbageværende erhvervsfisker, Søren Jakobsen. Han kender alt til dårlige bundforhold i Øresund.

Da TV 2 Lorry møder ham, fremviser han en fladfisk, som han netop har fanget. For et utrænet øje ser den fin og appetitlig ud. Men skindet bedrager. Iltsvindet i Øresund var mere, end hvad fisken kunne klare.

Fiskeren Søren Jakobsen er bekymret for, om udledning af spildevand er med til at forværre havmiljøet i Øresund. Foto: TV 2 Lorry

- Det er en kvalt fisk. Den har udspillede, hvide gæller, åben mund og er helt stiv. Den er lige til at smide ud, siger han.

Selv oplever han, at problemet med iltsvind og døde fisk i Øresund er blevet værre de seneste år. Og nu frygter han for en sommer, hvor en kombination af varmt vand og masser af spildevand i havet kan forværre situationen.

- Hvis vi har haft skybrud og så videre, og der kommer meget spildevand ud i havet og med en varm sommer oven i, så har vi at gøre med en tikkende bombe. Og det gør det jo ikke bedre, at man som en bevidst handling lader urenset spildevand ryge ud i vores forvande.

Spildevand i Øresund

TV 2 Lorry har gennem den seneste uge sat fokus på hovedstadsområdets store udledning af urenset spildevand i Øresund.

 

Sagen startede, da TV 2 Lorry kunne afsløre, at kommunerne København og Gentofte havde givet tilladelelse til at lede 290 millioner liter lortevand direkte ud i havet over fem dage i maj som led i en byggemodningsproces i Nordhavn.

 

Efter sagen fik national og international opmærksomhed, valgte parterne bag - kommunerne, Hofor, Novafoss, By & Havn og bygherren AP Pension - at udskyde udledningen til oktober, hvor badesæsonen er overstået og miljøkonsekvenserne af udledningen er mindre.

 

Siden viste en aktindsigt, som TV 2 Lorry fik, at de 290 millioner liter spildevand blot er en dråbe i havet i forhold til den store udledning af spildevand, som hovedstadskommunerne leder ud i Øresund hvert år. Over en fireårig periode mellem 2014 og 2018 har Københavns Kommune alene udledt 35 milliarder liter urenset spildevand.

 

Afsløringerne har fået danske såvel som svenske politikere samt miljøorganisationer og fagpersoner til at kræve handling, så udledningen mindskes.

 

Flere eksperter peger på, at udledning af store mængder spildevand er skadeligt for havmiljøet, især om sommeren, hvor næringsstofferne fra lortevandet skaber algevækst.

Læs mere om spildevand i Øresund i vores tema, som du finder herunder:



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik