Efter fund af skambidt rålam: Hold jeres hunde i snor!

John Høybye fra Farum fandt i weekenden et skambidt og livløst rålam i sin have. Han opfordrer nu folk i området til at holde deres hunde i snor.

- Hold jeres hunde i snor!

Sådan lyder opfordringen fra John Høybye, der i weekenden fandt et dødt rålam med tydelige bidemærker i sin have i Farum.

Han har ofte rådyr gående i sin have, der grænser op til skoven, og han har tit kigget på den lille "bambi" sammen med sit barnebarn.

Jagtet af løse hunde

- Jeg så ned over græsplænen, og der lå noget, der ikke plejer at ligge der. Jeg skyndte mig så at få mit barnebarn væk, for jeg var godt klar over, at det kunne være "bambi", for vi havde set flere gange, at den var blevet jagtet af løse hunde, fortæller John Høybye.

Han mener derfor, at det er en hund, der har bidt rålammet ihjel, hvilket en nabo med forstand på den slags også bekræftede. 

- Jeg blev så arrig, at jeg tog nogle billeder af dyret og skrev til den lokale avis, at det måtte de godt lige fortælle om, for jeg har ikke noget imod hunde, men løsgående hunde er ikke godt i sådan et område her. Hunden er et vilddyr, når den får færten af et rådyr, det har vi set mange gange, lyder det fra John Høybye. 

Det går bare ikke her

Det naturskønne område tæt på Farum Sø er et populært sted for hundeluftere.

- Jeg kan da godt forstå, at man gerne vil give sin hund en oplevelse og slippe den løs, men det går bare ikke i et område som det her, og det er jo i øvrigt også forbudt, der er skilte over det hele, så jeg vil da gerne opfordre til, at man sørger for at holde sin hund i snor, afslutter John Høybye. 

John Høybye lagde det døde rålam i sin trillebør og begravede det i skoven. 

 
 
Foto: John Høybye

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

legeplads-skodsborg

Corona-slid i naturen: Nu skal der hyres til at renovere

Arkivfoto

playInsekthotel skal fremme naturen langs jernbanen

svo dykker skrald1

Øldåser og bildæk lå på havbunden - historisk antal frivillige gav en hånd med

20170801-154119-4-1920x1281we

Nu er Strandengen fredet: Alligevel vækker afgørelse bekymring

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere