Bestyrelse for udskældt bro sænker lønnen - men ikke på grund af kritik, fastslår formand

Bestyrelsen for den udskældte Kronprinsesse Marys Bro vil nu sænke deres årlige honorar, men bestyrelsesformanden afviser, det hænger sammen med kritik af honorarets størrelse.

Lige siden den to milliarder dyre Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund åbnede i 2019, har den været mødt af kritik og frustration hos borgere i området, der er vrede over, at de skal betale for at køre rundt i deres egen kommune

Derudover har broen kæmpet med at opnå de trafiktal, der er budgetteret med, ligesom borgere flere gange har anklaget Vejdirektoratet for at sætte skilte op, der skulle lokke bilister over betalingsbroen i stedet for den nærliggende og gratis bro, Kronprins Frederiks Bro.

Men ifølge bestyrelsen for Fjordforbindelsen Frederikssund, der driver Kronprinsesse Marys Bro, er broen nu så stor en succes, at de fem medlemmer i bestyrelsen ikke behøver arbejde ligeså meget som tidligere, og derfor sænker de nu på eget initiativ deres honorar for at sidde i bestyrelsen med 25 procent. Det fortæller Fjordforbindelsens bestyrelsesformand, Leif Tullberg til TV 2 Lorry. 

- I hele anlægsperioden har vi virkelig været hængt op i bestyrelsen, men nu er vi inde i ordinær drift, og derfor nedsætter vi antallet af årlige møder fra otte til fire. Vi forventer, at vi fremover vil se en væsentlig reducering af tid, vi skal bruge på det, og derfor synes vi også, det er rimeligt, vi nedsætter vores honorar, siger Leif Tullberg til TV 2 Lorry. 

I klippet nedenfor kan du set et tidligere indslag fra TV 2 Lorry, hvor borgere protesterede mod broafgiften. 

I dag åbnede Fjordforbindelsen for trafik. Det blev markeret med en protestaktion mod broafgiften.


Broen er en succes

Nedsættelsen af honoraret til bestyrelsesmedlemmerne med 25 procent betyder alene for Leif Tullberg som bestyrelsesformand, at han går fra at få udbetalt 312.000 kroner årligt til 249.000. Tidligere har størrelsen på det årlige honorar til bestyrelsesmedlemmerne fået en del kritikere op af stolene, men ifølge Leif Tullberg er den kritik ikke baggrunden for nedsættelsen. 

- Der vil altid være kritik, det er ikke baggrunden for nedsættelsen. Nu reducerer vi tiden, og så reducerer vi honoraret, siger han, og understreger i samme ombæring, at nedsættelsen heller ikke handler om manglende resultater. 

- Broen er en succes. Den fungerer, og der er ikke ventetid. Der er måske ikke det antal biler, der var håbet på, men indtil videre kører vi efter budgettet, hvor vi sidste år havde et overskud på 2,4 millioner på den primære drift, siger Lars Tullberg.  

Men hvis i nedsætter antallet af møder med 50 procent, burde jeres honorar så ikke også nedsættes med 50 procent?

- Nej, sådan kan man ikke gøre det op. En bestyrelse er ikke timelønnet. Når det går godt, er der ingen problemer, men når det går dårligt, er der en masse problemer. Derudover er der stadig en masse ansvar forbundet med bestyrelsesarbejdet, ligesom der også er en hel del arbejde mellem møderne, siger Leif Tullberg. 

I følge planen skal forslaget om at nedsætte honoraret med 25 procent træde i kraft fra 2022, og at man ikke allerede gør det i år skyldes procedure, da det først skal godkendes. 

- Vi har et virksomhedsmøde senere i denne måned, hvor vi vil indstille nedsættelsen af honoraret, men da det først skal accepteres og efterfølgende godkendes fra ministeriet, kan det først træde i kraft fra 2020, siger Leif Tullberg. 

I indslaget nedenfor, kan du se et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om utilfredshed med motorcykler på broen. 

Frederikssund Fjordforbindelse mener, at det skal koste penge for motorcykler at krydse Kronprinsesse Marys Bro. Det er nemlig både urimeligt og til gene for naboer til broen, når der køres ræs.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Køge Bugt Motorvejen i Greve, trafik

Greve-borgere vil også have del i støjpulje: "Vi kan ikke holde larmen ud"

Bispeengbuen

playNedgravning af Bispeengbuen kastes ind i forhandlinger om trafikaftale

20120219-170141-5-1920x1280we

Borger ønsker S-tog til Fredensborg - nu lytter politikerne

Kronprinsesse Marys Bro

playUdskældt bro-betaling skal genforhandles på Christiansborg - stor glæde hos lokalpolitikere

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere