Patienter får en bid af, hvordan det føles at være royal

Dronningens 80-års fødselsdag bliver fejret på mange måder. To hospitaler har valgt, at deres patienter skal have serveret én af dronningens foretrukne desserter.

I anledning af dronnign Margrethes 80-års fødselsdag kan patienter på Bispebjerg -og Frederiksberg Hospitaler se frem til at få serveret en lækker royal dessert.

De får glæden af at smage én af Hendes Majestæt Dronningens foretrukne desserter – en frisk citronfromage.

Patienter, der er indlagt, er ofte i en meget sårbar situation, og i takt med at Covid-19 også hærger i landet, så kan det være ekstra hårdt at være indlagt rundt om på hospitalerne. 

Der er ofte forbundet en usikkerhed og forudsigelighed ved at være indlagt, og derfor vil Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler gøre noget ekstra for deres patienterne.

- Vi vil gerne markere dronningens fødselsdag. Vi har samtidig mange ældre indlagt, der tilhører den ældre generation, hvor mange af dem er royalister. Derfor tænkte vi, at vi kunne gøre dagen speciel, fortæller Michael Allerup Nielsen, der er enhedschef på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler, til TV 2 Lorry.

Det har mange gange stor betydning for patienterne, at der bliver holdt fast i særlige traditioner, og det er, hvad hospitalerne gør på dronningens fødselsdag.

Sådan skal den perfekte citronfromage smage

Citronfromagen er kommet for at blive på de to hospitaler, så når dronningen igen i fremtiden skal fejres på sin fødselsdag, så kan patienterne forvente at smage den royale citronfromage. 

Opskriften til den royale dessert er ikke den samme, som der bliver brugt i Kongehuset, når dronningen skal have tilfredsstillet den søde tand.

Det er en ny opskrift, der er udarbejdet af Jesper Volmer, der er tidligere kok i Kongehuset. Citronfromagen indeholder sammensætninger og smage, som dronningen vil synes om, hvis den bliver serveret inde på Amalienborg Slot. 

- Jeg har smagt den, og den smager himmelsk, fortæller Michael Allerup Nielsen.

Der bliver serveret 420 citronfromager til hospitalernes patienter, og på hver bakke bliver der lagt et stykke papir med oplysninger omkring dronningen og den royale citronfromage.

Den royale citronfromage er bagt på en bisquitbund, og fromagen er lavet med fløde, frisk citron og en kogt appelsingele af frisk appelsinsaft.
Den royale citronfromage er bagt på en bisquitbund, og fromagen er lavet med fløde, frisk citron og en kogt appelsingele af frisk appelsinsaft.
Foto: Michael Allerup Nielsen

Dronningen kan godt lide, at det er noget, der ikke er så stort, men samtidig er kraftfuld i smagen, og derfor er den citronfromage helt perfekt. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Royalt

20200411-161912-L-1920x1280we

Dronning Margrethe er blevet vaccineret mod coronavirus

Dronningen

Seks ikoniske citater fra dronningens nytårstaler - gør hun det igen i år?

Dronningens nytårstale 2019

Politiet klar til at lukke af for Amalienborg Slotsplads, hvis for mange møder op

20200312-121958-L-1920x1280we

Kronprinsparret og de tre yngste børn testet negative

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere