Altid drømt om at svinge hottere over disken? Nu kan du blive forpagter af ikonisk pølsekiosk

Den ikoniske sekskantede pølsekiosk i Dragør mangler en forpagter.

Skulle det være en ristet med det hele?

De seneste år er der blevet færre og færre pølsevogne i gadebilledet. Derfor er det ikke hver dag, man får chancen for at få sin helt egen pølsebiks med det hele.

Det er ikke desto mindre, hvad du nu har mulighed for nu.

Dragør Kommune leder nemlig efter en ny forpagter til den ikoniske pølsekiosk – Sekskanten.

- Vi har som sådan ikke noget krav til baggrund, men det er klart, at et vist branchekendskab er en fordel, siger Barbara Fromberg Møller, der er jurist i Dragør Kommune, til TV 2 Lorry.

Krav om pølser

Du kan dog ikke gøre hvad som helst med pølsekiosken.

Det er nemlig et krav, at der også i fremtiden bliver serveret både ristede, frankfurtere og hotdogs i Sekskanten.

Højestbydende får pølsekiosken

For at blive forpagter skal du sende et tilbud til Dragør Kommune, og det er højestbydende, der ender med at få fingre i det ikoniske sted.

Senest har pølsekiosken haft et yderst kort liv med en forpagter, der kun nåede at have stedet i et par måneder. Før det var stedet i mange år drevet af samme forpagter, og det håber Dragør Kommune nu igen kommer til at ske.

Der er tilbudsfrist den 22. november. Inden kan pølsekiosken besigtiges den 3. november.

Du finder både information og udbudsfrister via linket her.

100 pølsevogne tilbage

Den klassiske pølsevogn havde sin storhedstid i 1960'erne og 1970'erne. Her var der op mod 700 pølsevogne. I dag er der bare 100 tilbage.

Men har pølsevognen så overhovedet en fremtid? Det kan du se i videoen herunder eller læse om via linket her, hvor vi tog pulsen på og fejrede 100 år med danske pølsevogne.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik