Et stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

Pølsevognen havde sin storhedstid i 1960'erne og 1970'erne. Siden er det kun gået ned ad bakke for den danske pølsevogn.

Mandag er det 100 år siden, at der første gang trillede en pølsevogn ud i Københavns gader.

Siden er en 'hotter med det hele' blevet en yndlingssnack på farten og allemandseje. Mandag rummer den rullende restaurant nostalgi og kulturarv.

Men pølsevognen er i krise.

Pølsevogn ved Storkespringvandet i København.
Pølsevogn ved Storkespringvandet i København.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der bliver færre og færre vogne. Hvor der i 60'erne og 70'erne var cirka 700 pølsevogne, er der i dag cirka 100. Alternativerne bliver flere og sundere, og for nylig udkom Sundhedsstyrelsen med nye kostråd, der dikterer mindre kød for klimaets skyld.

Så har pølsevognen stadig en plads i 2021? Eller er tiden løbet fra billige, røde pølser og kridhvidt brød?

Pølsevogn på Kongens Nytorv i 1970.
Pølsevogn på Kongens Nytorv i 1970.
Foto: Mini Wolff/Ritzau Scanpix


Høj som lav kan få pølsetrang

Pølsemanden John Michael Jensen kan bedst beskrives som en rebel.

Når snakken falder på kommunens bureaukrati, der dikterer på centimeteren, hvor han må stille sin vogn, ryger der er langemand i vejret, mens han med tyk amageraccent fortæller sin mening om skrankepaver.

John Michael Jensen
John Michael Jensen
Foto: Privatfoto

På kommunen, i borgerrepræsentationen og i lokalsamfundet er han et kendt ansigt, fordi han aldrig tier stille, hvis han oplever uretfærdighed.

Han omtaler konsekvent Jylland som traktorland og statsministeren som Mette Mundbind.

Han har siden 2005 haft 'Johns Hotdog Deli', der i dag står foran Hovedbanegården i København.

På grund af en arbejdsskade fik John Michael Jensen en forlomme i stadekøen, men på det tidspunkt fik man ikke længere pensionen med ind i pølselivet.
På grund af en arbejdsskade fik John Michael Jensen en forlomme i stadekøen, men på det tidspunkt fik man ikke længere pensionen med ind i pølselivet.
Foto: Privatfoto

Her sælger han pølser, og han elsker det. Han kræser om sit værtskab for både stamkunder, hjemløse, turister og det arbejdende folk på farten.

- Jeg er gadens socialrådgiver, siger John Michael Jensen stolt.

Høj som lav kan blive ramt af pølsetrang. Ja, selv Prins Henrik har været kunde i hans vogn.

Men lige nu holder den blå vogn stille i garagen for første gang. Side om side med Peter’s Pølser og Liv’s Pølser.

Coronapandemien har ramt John Michael Jensen og kollegaerne hårdt. Vrimlen på Hovedbanen er væk, og omsætningen er styrtdykket.

John Michael Jensen
John Michael Jensen
Foto: Astrid Skov Andersen

John Michael Jensen går og forbereder et lille event for at markere pølsevognens 100 års fødselsdag. Mandag vil han stå på sin sædvanlige plads, og hele dagen vil han sælge røde pølser med sennep for ti kroner.

Præcis som de pølsemændene gjorde, da de første pølsevogne trillede ind i København for præcis 100 år siden.

Aviser under skjorten

18. januar 1921 rullede seks pølsevogne ud i Københavns gader. I vognen havde de en kobberkeddel med vand fuld af røde pølser over en primus. Brødet bestod af et daggammelt rundstykke.

Pølsevogn på Enghave Plads omkring 1925.
Pølsevogn på Enghave Plads omkring 1925.
Foto: Københavns Museum

Pølsevognen var det første fastfood i gadebilledet, og i løbet af de kommende år blev det udbredt til flere danske byer.

De første vogne var ikke overdækket, og det var et hårdt job at være pølsemand i vind og vejr. De stak aviser under skjorten for at holde varmen, fortæller Bettina Buhl, der er madhistoriker ved Det Grønne Museum.

- Man sagde, at pølsemanden kunne træde på en mønt og mærke, om det var plat eller krone, fordi hans fodtøj var så slidte, siger hun.

Men pølsemandens job var værdsat i lokalmiljøet, og det blev ikke betragtet som et job for samfundets bund.

Pølsevognens storhed og fald

Pølsevognen havde sin storhedstid i 1960’erne og 70’erne. På det tidspunkt var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, og alle kunne finde på at snuppe en pølse efter arbejde eller på vej i biografen. Der var stort set ingen andre alternativer til det hurtige måltid på gaden.

Kunder ved Pølsevogn fra Houlberg i 1952.
Kunder ved Pølsevogn fra Houlberg i 1952.
Foto: Olaf Ibsen/Ritzau Scanpix

På det tidspunkt var John Michael Jensen en lille dreng, der besøgte pølsevognen på Islands Brygge med sin morfar. I smug, fordi mormor ville ikke have, at han blev for tyk af alle de pølser.

Men siden 1970’erne blev det svært for pølsevognens overlevelse. Her kom flere fastfoodrestauranter. Burger King åbnede i Danmark i 1977.

Udover konkurrencen fra burgere og pizzaer begyndte danskerne også at anskaffe sig dybfrysere og biler. Der blev anlagt store indkøbscentre uden for bymidtene, og folk skulle ikke længere spadsere fra slagter til bager til grønthandler i centrum af byen for at klare de daglige indkøb, hvilket kunne medføre en lille sult undervejs, fortæller Bettina Buhl.

Der er mange slangudtryk for pølsevognens udvalg.
Der er mange slangudtryk for pølsevognens udvalg.
Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Pølsemand på grund af arbejdsskade

I 2005 kom John Michael Jensen ud for en ulykke på sit arbejde som kok. Han gled og landede uheldigt.

Tre ryghvirvler flækkede, og John Michael Jensen lå på hospitalet i seks måneder.

John Michael Jensen
John Michael Jensen
Foto: Astrid Skov Andersen

Han blev invalid og kunne se frem til et liv på førtidspension.

Men med status som invalid fulgte også en fortrinsret til at få tildelt en stadeplads i København, og John Michael Jensen sendte en ansøgning.

Kort efter kunne han åbne sin egen pølsevogn på Tietgensgade ved Tivoli i København.

To slags pølsemænd

Menukortet i Johns Hotdog Deli indeholdt alle klassikerne, men John Michael Jensen havde lyst til at udfordre rammerne for, hvad er hotdog er og "lave en hotdog, han selv gad at spise."

Han begyndte at servere pølser af god kvalitet fra en lokal slagter og lave agurkerelish, remoulade og grov sennep fra bunden.

John Michael Jensen laver hver uge en hotdog, hvor der er kælet for detaljerne og råvarerne.
John Michael Jensen laver hver uge en hotdog, hvor der er kælet for detaljerne og råvarerne.
Foto: John Michael Jensen

I pølsevognsmiljøet fik han skulende blikke, da han introducerede et hotdogbrød med hvedeklid. En kunde kastede sågar brødet efter ham sammen med en svada om ægte pølsebrød.

Der findes to slags pølsemænd, forklarer John Michael Jensen. Der er dem, der vil udfordre rammerne, og så er der dem, der sværger til det klassiske menukort.

- Jeg kan godt forstå, at pølsevognen går ned. Folk har selv ødelagt det ved at servere noget lort, som folk ikke gider have, siger han.

En almindelig ristet hotdog med det hele.
En almindelig ristet hotdog med det hele.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Han tillægger også reglerne om fortrinsret for handicappede en stor del af skylden for pølsevognens nedtur. Tidligere kunne man endda få udbetalt sin førtidspension samtidig med, at man drev pølsevogn.

- Hvis folk er tvunget til at lave penge, så tænker man kreativt, og man gider at gøre noget for det, siger han.

John Michael Jensen var den første til at introducere en gourmethotdog. Hver uge serverer han en ny ugens hotdog med spændende og anderledes fyld. Han har eksempelvis lavet kantarelremulade, vildsvinepølser og ramsløgspølser.
John Michael Jensen var den første til at introducere en gourmethotdog. Hver uge serverer han en ny ugens hotdog med spændende og anderledes fyld. Han har eksempelvis lavet kantarelremulade, vildsvinepølser og ramsløgspølser.
Foto: Astrid Skov Andersen

Det samme konkluderer forfatterne til bogen ”Pølsevognens fortællinger”, der udkom i 2020.

Pølsemænd er ikke kokke med en gastronomisk ambition, og de har ikke været i stand til at udvikle deres køkken med tiden. Derfor er der ikke længere en pølsevogn på hvert et gadehjørne, lyder det i bogen.

Frikvarter fra kostråd og veganisme

I dag er der cirka 100 pølsevogne tilbage i Danmark, og det tal har været faldende siden 1970’erne.

Men de seneste år er der sket noget, fortæller kommunikationsdirektør i Danish Crown Foods Michael Ravn, der står for brands som Tulip, Steff Houlberg og Gøl.

Kurven er fladet ud, og for første gang i mange år er der sket en lille stigning i antallet af pølsevogne.

- Jeg tror, at pølsevognen også eksisterer i 2121. Pølsevognen er helt unik. Det er dansk kulturarv, og der er noget retro-nostalgisk romantik over den. Den associeres med noget hyggeligt, og man kommer i godt humør, når man ser en pølsevogn, siger Michael Ravn fra Danish Crown Foods.

Pølsevogn ved Nørreport station i 1970.
Pølsevogn ved Nørreport station i 1970.
Foto: Per Pejstrup/Ritzau Scanpix

- Pølsevognen er måske også en form for frikvarter for mange, der er trætte af at høre om kostråd og veganisme, siger han.

Han tillægger den lille opblomstring pølsevognsejernes evne til at oppe kvaliteten.

Det samme gør madhistoriker Bettina Buhl, og hun tror på pølsevognens overlevelse trods det stigende fokus på sundhed og klimavenlig mad i samfundet.

- Noget, man glemmer i de her kostråd, er jo, at maden smager bedst i fællesskab. Der er en udbredt singlekultur og meget ensomhed i Danmark, og om nogen skal vi jo hylde den lokale pølsemand for at lægge øre til rigtig mange historier, siger hun og fortsætter:

- Den skal nok overleve, og med 100-året kan det komme ind i danskernes bevidsthed, at det er en institution, som de skal huske at støtte, siger Bettina Buhl.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

OBS - betalingsbillede!

Overraskende tal: Fraflyttende børnefamilier dæmper Københavns vækst

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere