Tv-hold truet af unge under optagelser i Farum

Flere unge opførte sig angiveligt truende over for et tv-hold fra DR, der optog tv-serien "Bedrag" i Farum.

En gruppe skuespillere og medarbejdere fra DR valgte fredag formiddag at forlade området omkring Farum Midtpunkt, efter en gruppe unge opførte sig truende overfor dem.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Skuespillerne og DR-medarbejderne var på stedet i forbindelse med optagelser til tv-serien ”Bedrag”, da en gruppe på omkring 12 unge henvendte sig til dem og udtrykte utilfredshed med deres tilstedeværelse.

- Det er en episode, som vi tager alvorligt. Vi sørger for at holde ekstra øje med området både i dag og i den kommende tid, for det skal naturligvis være sådan, at borgere og andre kan færdes trygt i området og folk kan passe deres arbejde i fred, siger vicepolitiinspektør Per Thuesen, Nordsjællands Politi.

Forsvandt før politiet kom

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 12.30, men de unge var forsvundet fra området, da politiet kort tid efter nåede frem.

Politiet har været i gang med at tale med de berørte skuespillere og medarbejdere fra DR og hører også gerne fra folk i området, som kan bidrage med oplysninger til sagen.

Caroline Schlüter, der er producent i DR Drama fortæller, at en bil også blev ødelagt.

- En bil fra DR Drama, som vi havde stående på stedet, blev ødelagt. Vi kender ikke noget til baggrunden for truslerne. Vi har indstillet optagelserne og kan i øjeblikket ikke sige noget om, hvornår de genoptages, siger hun til DR Nyheder.

Har man oplysninger, kan man ringe til politiet på 114.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Knivstik Valby

Dræbte 27-årig med kniv og forsøgte at dræbe to andre - nu har 20-årig fået sin straf

20200517-194837-A-1920x1277we

Bankede døtres hoveder ind i radiator: Nu har far fået dom for 13 års mishandling

Maria From Jacobsen

galleryPolitiet får brugbare tip i efterforskning af muligt drab

fe04cb0a-e0f4-492b-8127-46796de53936

Sigtet for drab på Maria From Jakobsen søgte på 'olietønder' og 'havdybder'

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere