Billede fra gerningsstedet ved Mjølnerparken, hvor en 22-årig mand torsdag blev dræbt af skud. Foto: alarm112danmark.dk / Tv 2 Lorry

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

1 af 4

Tre er anholdt efter drab ved Mjølnerparken

Tre personer skal fredag stilles for en dommer efter skuddrab på 22-årig mand ved Mjølnerparken.

Politiet har anholdt tre personer i forlængelse af et skuddrab ved Mjølnerparken torsdag. De tre bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag, fortæller efterforskningsleder Torben Svarrer.

Torsdag aften meldte politiet ud, at man havde anholdt et 28-årigt bandemedlem, efter at en 22-årig mand tidligere på dagen var blevet skudt og dræbt.

Læs også 22-årig død efter skyderi ved højlys dag

Efterfølgende anholdt politiet yderligere to mænd - begge er 21 år. Den ene af mændene har ifølge Torben Svarrer tilknytning til bandemiljøet

Torben Svarrer oplyste fredag formiddag om sagen ved en pressebriefing foran Politigården i København. Han oplyste ved den lejlighed ikke, hvilken bestemmelse i straffeloven de anholdte er sigtet efter.

Leder fortsat efter tredje mand

Pressen havde ikke mulighed for at stille spørgsmål ved pressemødet.

Torsdagens skyderi skete torsdag klokken 15.31, da maskerede mænd på knallert affyrede skud mod en parkeret bil.

En 22-årig mand blev dræbt af skuddene, mens en anden mand i bilen blev let såret. Derudover var der en tredje mand i bilen, som efterfølgende stak af. Ham leder politiet fortsat efter.

/ritzau/

Læs også Kampklædte betjente med maskinpistoler omringer bandemedlem

Læs også Politiet søger vidne i rød jakke efter skyderi: "Han har set noget"

Læs også OVERBLIK: De seneste skudepisoder i København