Tis-øl gik verden rundt: Nu dropper Roskilde ideen

00:31

Kort nyhed.

Denne kampagne hang på Roskilde Festival i 2015. Foto: Sara Gangsted - Scanpix

1 af 2

Roskilde Festival har fået international anerkendelse for tis-øl, men ønsker ikke selv at servere produktet.

I 2015 blev urin fra tusindvis af gæster på Roskilde Festival indsamlet i et bæredygtigt "pis-projekt" lanceret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer.

Urinen er sidenhen blevet brugt som gødning på to hektar maltbygmarker i nærheden af Køge, hvor kornet er blevet høstet for at indgå i en ølbryg. 

Og det er så pissegod en ide, at Roskilde Festival har fået omtale - ikke bare på TV 2 Lorry - men også i USA Today, der mente, at hipsterne i Brooklyn måtte være misundelige.

Britiske the The Guardian samt The Irish Times har ligeledes tidligere beskrevet projektet, men selvom udlandet klapper i hænderne, så har Roskilde Festival nu dømt øllen ude.  

Det skriver Berlingske. 

Læs også Tis-idé nået hele vejen til USA

Ølsponsor har sagt nej 

Roskilde Festival skal have tilladelse til at servere øl, der ikke produceres af Carlsberg, da selskabet er ølsponsor for festivallen. 

Og øl-giganten har tidligere gjort det klart, at man ikke ønsker at brygge tis-øllen selv.

Man udtalte dog i marts måned, at man ikke ville være pernitten omkring projektet:

- Vi er bestemt ikke ude på at stoppe noget som helst, for vi ved ikke så meget om det. Vi synes, det lyder som et spændende projekt, og vi glæder os til at høre mere, sagde Kasper Elbjørn, der er pressechef hos Carlsberg, til FødevareWatch.

Læs også Nu skal urin laves til pilsner

Festival: Det handlede blot om gødning

Alligevel har Landbrug & Fødevarer nu fået et klart og tydeligt nej-tak fra Roskilde Festival.

Der må således ikke sælges tis-øl på hverken festivallen eller togstationen i Roskilde, og dermed må man sige, at en stor del af recirkulationstanken er gået tabt. 

- Vores engagement med Landbrug & Fødevarer i 2015 var primært et bæredygtighedstiltag, der handlede om at teste, hvorvidt urinen kunne bruges til gødning, siger Christina Bilde til Berlingske. 

Også selvom at billeder viser, at Roskilde var medafsender på et budskab, der lød, at urinen i sidste ende skulle blive til øl. 

Øllen er klar

Det er Nørrebro Bryghus, der har påtaget sig opgaven med at trylle tis til øl. Man præsenterer øllen fredag på Folkemødet på Bornolm og foran Axelborg i København den 27. juni.