Ny lov tvinger børn i vuggestue - symbolpolitik, siger BUPL

Nægter forældrene at skrive børnene op i vuggestue eller tage imod et obligatorisk læringstilbud, skal kommunen trække dem i børneydelsen.

Forældre i udsatte boligområder får mandag brev om, at deres børn skal indskrives i vuggestue, inden de er fyldt et år.

Sker det ikke, skal børnene i et såkaldt obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen. Her er dansk sprog og danske værdier i fokus.

En af dem, der modtager brevet, er 27-årige Samiah Qasim. Hun har boet i Mjølnerparken i seks år, hun er socialrådgiver og på barsel, og sammen med sin mand har hun to børn. Den yngste er Yasmin på en måned. Det har hele tiden været planen, at hun skal i vuggestue, men præcis hvornår havde hendes forældre ikke lagt sig fast på.

Da Samiah Qasim forstod, at hun skal skrive sin datter op til en vuggestue, inden hun er et år, blev hun frustreret, og hun mener, det er ”meget, meget, meget urimeligt”.

- Jeg følte mig ekskluderet af samfundet, fordi jeg følte, at nu får jeg ikke lov til selv at styre, hvad der skal ske med mine børn, siger Samiah Qasim.

Hun mener ikke, at det er en forudsætning for at blive integreret i det danske samfund, at man går i vuggestue.

En del af ghettopakken

Det var i maj sidste år, at den daværende regering som led i ghettopakken indgik en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om tvungen vuggestue for de etårige børn i ghettoer og udsatte boligområder.

I aftalen er det obligatoriske læringstilbud næste skridt, hvis ikke børnene bliver skrevet op til en daginstitution. Her skal børnene blandt andet lære om demokratiske normer og værdier, men også om traditioner og højtider som for eksempel jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn.

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der er på cirka 18.000 kroner om året per barn.

Den nye børne- og ungeminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men det har Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, og han mener, at det er vigtigt, at børn med minoritetsbaggrund bliver undervist i dansk sprog og danske værdier. Og så siger han, at forældrenes medbestemmelse ikke har førsteprioritet.

- Det er et valg, man stiller overfor de her forældre. Vil man blive i Danmark, må man også gå ind på de krav og den konsekvens, vi stiller for at kunne blive i det danske samfund, siger Peter Skaarup.

- Det kan blive begyndelsen på en positiv spiral, som betyder, at man og ens børn virkelig kan klare sig i samfundet.

Forældre med paraderne oppe

Men tvungen vuggestue vil skabe mistillid hos forældrene, mener BUPL’s formand, Elisa Rimpler. Hun kalder den nye ordning for ”symbolpolitik for nogle få hundrede børn”.

- Alt godt pædagogisk arbejde handler om at skabe en relation og skabe tillid mellem forældre og pædagoger. Og sørge for, at børnene også oplever, at der er en tillidsfuld relation, fordi det er det, vi kan bygge videre på. Og hvis forældrene allerede har paraderne oppe og føler, det er noget, de bliver tvunget til, bliver det sværere for os at lave det gode arbejde, siger Elisa Rimpler.

Pædagogerne skal ifølge aftalen om de tvungne vuggestuer holde øje med, om forældrene afleverer til tiden. Sker det ikke, skal det indberettes.

- Grundlaget for at arbejde med barnet og familien bliver dermed trukket i baggrunden, når vi skal være den her myndighed og politibetjent, siger Elisa Rimpler.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynetteholm kystlandskab

Lynetteholm ændrer karakter: Her er de nye planer for det enorme projekt

Stevns Station

141 år gammel togstation skal flyttes

Jacob Gowland Jørgensen

playFamiliefar trodsede rejsevejledninger: - Jeg har brug for at komme væk fra hverdagen

mændenes hjem

Hjemløse sælger juletræer og får indtjeningen i egen lomme

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere