Økologisk tagfarm lukningstruet: Grøn oase skal laves om til p-pladser

På taget af det gamle bilauktionshus på Æbeløgade 4 på Østerbro ligger ØsterGro Tagfarm.

Som navnet antyder, så er det en farm på taget, hvor man siden 2014 har skabt en lokal og bæredygtig fødevareproduktion midt inde i byen.

Men nu er det atypiske økologiske landbrug lukningstruet på grund af et krav i Byggeloven om parkeringspladser på tagfladen.

Da det hedengangne bilauktionshus i 1974 fik byggetilladelse, var det med 23 p-pladser på taget og seks p-pladser i gården. Det betyder, at på den tagflade, hvor ØsterGro-projektet i dag befinder sig, er der i kommunens tegninger altså 23 byggelovs p-pladser, som dog aldrig reelt har eksisteret. Byggelovspladser er, når man bygger nyt, og der bliver stillet krav til p-pladser på matriklen.

Grundlæggerne af ØsterGro, Livia Urban Swart Haaland og Kristian Skaarup, har mere end svært ved at forstå, hvorfor deres projekt skal ophøre på grund af en række fiktive parkeringspladser, og de ønsker derfor en ny dispensation for de 23 byggelovspladser, så længe byfarmen eksisterer.

"Kommunen har begået klokkeklar fejl"

I første omgang fik de en toårig midlertidig byggetilladelse i 2014, hvor der blev dispenseret for p-pladserne. Men efter at den midlertidige tilladelse udløb, har de forgæves forsøgt at få en permanent tilladelse, og nu er det ved at være sidste time.

- Vi mener i den grad, at der er belæg for, at vi får en forlængelse af vores midlertidige tilladelse. For det første mener vi, at de i Københavns Kommune har begået en klokkeklar fejl, da de først fortalte os, at der skulle være seks parkeringspladser på taget, som siden er det blevet ændret til 23, siger Livia Urban Swart Haaland til TV 2 Lorry.

- For det andet, så har kommunen uddelt to gange treårige tilladelser til andre projekter, mens vi kun har fået to år plus de to efterfølgende år, hvor vi har både har ansøgt om en permanent tilladelse og forespurgt om en forlængelse af den midlertidige. Vi mener derfor, at vi har et sagligt argument for som minimum at få tilladelse til 2020.

Adspurgt dette svarer forvaltningen på Rådhuset i København dog, at der ikke er faste regler i forhold til antallet af år, der kan gives dispensation. Det afhænger af det konkrete projekt, og de særlige forhold, der gør sig gældende.

- Tilladelsen på 2 år var efter ønske fra ØsterGro. Det var et vilkår for midlertidig tilladelse, at parkeringspladserne på tagfladen blev genetableret efter udløb af tilladelsen. De midlertidige tilladelser udløb den 31. januar 2016, og forvaltningen har siden været i en løbende dialog med iværksætterne bag projektet ØsterGro med henblik på lovliggørelse af forholdene på tagfladen af Æbeløgade 4, herunder anvendelsen til restaurant, står der i svaret fra teknik- og miljøforvaltningen.

- Ansøger har efter flere fristforlængelser, heraf senest frist den 1. december 2018, ikke redegjort for omplacering af samtlige parkeringspladser, der nedlægges ved bibeholdelse af plantebede, wc-rum, køkken, drivhus og hønsegård, konstaterer forvaltningen i svaret.

Måtte selv finde p-pladser

I Teknik- og Miljøudvalget behandlede man tidligere på året et tillæg til den lokalplan, der gælder i området. Her kom udvalget frem til, at man ikke kan undlade at stille krav om en genetablering af p-pladserne, hvis der skulle gives en byggetilladelse til, at ØsterGro fortsat kunne ligge på taget.

Bygningens ejer har tidligere ytret, at han ikke har brug for pladserne, men det er underordnet, da det er anvendelsen af bygningen, der regulerer, hvor mange parkeringspladser, der skal etableres.

Et enigt udvalg afgav dog i samme forbindelse en såkaldt protokolbemærkning, hvor der blev utrykt glæde over, at pladserne kan findes i hele kvarteret – hvis ØsterGro vel at mærke selv skaffede pladserne.

Sådan lød det det samlede udvalg tidligere på året:

”Partierne er glade for, at lokalplantillægget muliggør, at erstatningspladserne for de nedlagte parkeringspladser på taget kan findes i hele kvarteret, hvilket forhåbentlig hjælper ØsterGro med at løse deres udfordringer. Partierne bemærker herudover, at udvalget og forvaltningen desværre ikke har yderligere mulighed for at afhjælpe udfordringerne med at finde de krævede erstatningspladser.”

Nægter at bukke under

Med andre ord behøver de 23 byggelovspladser altså ikke at ligge på taget, men kræfterne bag ØsterGro har ikke haft held med at finde nærliggende overskudspladser, som ville kunne tinglyses på matriklen.

- Det har været så godt som umuligt at finde, det er som at lede efter en nål i en høstak at finde så meget som én overskudsplads i det tætbebyggede område her på Østerbro, siger Livia Urban Swart Haaland, der har tænkt sig at blive ved med at presse på.

- I værste fald kan sagen ende med, at Københavns Kommunes afgørelse ikke falder ud til vores fordel, og så er vi lukningstruede. Men det stopper ikke der, for vi nægter at bukke under. Vi kæmper videre, for vi er nogle borgere, der har skabt et sted her, som er et grønt og ekstremt involverende byrum - i forhold til nogle parkeringspladser, som aldrig kommer i brug, og som aldrig har været det.

- Det giver bare ikke mening, og i gamle dage brugte man taget som showroom til biler, og der er kun en gammel elevator, der kan tage én bil ad gangen. Jeg har aldrig set et parkeringshus, hvor der ikke var en rampe at køre op og ned af, siger Livia Urban Swart Haaland.

Borgmester ærgrer sig

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten deler den holdning.

Hun så gerne, at stedet kunne få lov at fortsætte. Men ifølge hende er der ikke noget, kommunen kan gøre, da man af Byggeloven er bundet på hænder og fødder.

- Det er trist, når vi ikke må permanentgøre et godt tiltag på grund af lovgivningen, selvom der nærmest aldrig har været parkeret biler på taget, siger Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten til TV 2 Lorry.

- ØsterGro er et eksempel på det, vi gerne vil med byen. Det er et tiltag, der hylder fællesskab, biodiversitet, lokalproduktion af fødevarer og gør byen grønnere. Det er jo et super positivt sted. Derfor er det enormt ærgerligt, at lovgivningen her spænder ben for det gode tiltag, siger hun.

Hun fremhæver Papirøens streetfood-hal som et andet eksempel på et byrum, der midlertidigt voksede op, men som følge af Byggeloven hele tiden havde en udløbsdato.

Dermed ser fremtiden alt andet end lys ud for taglandbruget.

- Det, ØsterGro selv siger, er, at de ikke kan finde andre steder i København med denne bygningskonstruktion, der tillader deres projekt. Så det virker ikke til, at der er nogle alternativer. Det ser sort ud. Jeg håber virkelig, at det kan få lov at fortsætte på en eller anden måde, siger borgmesteren og peger på, at et stort flertal i Københavns Kommune bakker op om at gøre taglandbruget permanent.

Radikale vil have beslutning udsat

De Radikale i København meddeler nu, at de vil have forvaltningen til at udskyde den endelige beslutning om ØsterGros fremtid.

- Jeg undrer mig over, at Teknik- og Miljøforvaltningen er kommet til den konklusion, som de er. I 2016 sagde forvaltningen, at der var seks pladser på taget, og nu er der pludselig 23. Det er fejl, som vi skal have afklaring på, og som ikke skal gå ud over borgerne, siger Radikales gruppeformand Mette Annelie Rasmussen til TV 2 Lorry.

- Dernæst skal vi se på muligheden for at finde en løsning med en midlertidig tilladelse. Vi har møde i udvalget den 7. januar, og der vil jeg appellere til Teknik- og Miljøborgmesteren om at hun træder i karakter og lover københavnerne, at der ikke sker mere i denne sag, før vi har haft mulighed for at diskutere den til bunds.

Mette Annelie Rasmussen, der selv er medlem af Borgerrepræsentationen, var også til stede på mødet tidligere på året, hvor man bad ØsterGro om selv at finde overskudspladser.

- Jeg påtager mig gerne, at vi allerede dengang skulle have taget kampen med forvaltningen, for jeg kan godt se i dag, at det er en umulig opgave at finde overskydende parkeringspladser på Østerbro, Vi havde dog forhåbninger om, at der var muligheder dengang, men jeg anerkender, at det har været en meget svær opgave for folkene bag ØsterGro.

Vil have lovændring

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen påpeger dog, at De Radikales forslag blot vil betyde, at udvalgsmedlemmerne på ny kan samles for at konstatere, at der med den nuværende lovgivning ikke er noget at gøre.

Derfor er det Ninna Hedeager Olsens håb, at sagen vil tages op i Folketinget.

- Det er en lovgivning, som vi er rigtig kede af. Stod det til Enhedslisten – også på Christiansborg – så ville vi gerne fjerne reglerne omkring byggelovspladserne. Det er en holdning, der også deles af flertallet på Københavns Rådhus, siger hun.

- At vi ikke kan redde det her sted, er fuldstændig latterligt, men desværre ikke noget, vi kan lave om på som kommune. Det skal klares på Christiansborg – og der tvivler jeg på, at et flertal vil være for en lovændring.