Louise-drabet i Herlev: Nye knive tjekkes

Det er otte måneder siden Louise Borglit blev dræbt. Nu gennemgår politiet alt igen.

Hele Louise Borglit-sagen bliver nu endnu engang gennemgået. Det er otte måneder siden Louise Borglit blev dræbt, men det er endnu ikke lykkes politiet, at finde den afgørende brik, som kan føre til hverken drabsvåben eller gerningsmand. 

Men hvis der ikke snart kommer et gennembrud, kan der ifølge BT blive sat et nyt efterforskningshold på sagen. Det skriver avisen torsdag. 

- Vi er ved at gennemgå sagen igen. Er der noget, vi har overset? Er der noget, vi skal kigge på igen? Vi skal vende de forskellige ting en gang mere. Måske er der mulighed for at få mere ud af et spor. Vi skal kigge på det igen og igen, siger Ole Nielsen, efterforskningsleder og politikommissær ved Københavns Vestegns Politi til BT. 

50 knive sendt til tjek

Politiet har indsendt over 50 knive til nærmere undersøgelse, og venter stadig på svar på de knive, der er blevet indleveret under frit lejde. 

Efterforskningslederen peger på, at drabsvåbenet sandsynligvis er en større køkkenkniv.

- Såfremt, vi ikke har fundet drabsvåbnet, er alle knive interessante. Vi har en ide om, hvilken type kniv der er drabsvåbnet. Det er nok en kraftig kniv måske fra køkkenblokken derhjemme, siger Ole Nielsen.

Men selv hvis en af de knive, der er afleveret under frit lejde er mordvåbnet, er det ikke sikkert, at det fører til et gennembrud. Under frit lejde kan alle nemlig aflevere våben anonymt. 

Overvågning som i Emilie Meng-sagen

Københavns Vestegsn Politi er i besiddelse af en overvågningsvieo, der er optaget tæt på gerningsstedet. Men ligesom i sagen om Emilie Meng, er videoen i al for dårlig kvalitet. Man kan se en skikkelse, men det er ikke muligt at identificere personen. 

I Emilie Meng-sagen har Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi fået en udenlandsk ekspert til at forbedre kvaliteten af en overvågningsvideo fra Korsør Station, hvor Emilie Meng sidst blev set i live.

Vestegnens Politi overvejer at gøre det samme. En ekspert har allerede forsøgt at forbedre videoens kvalitet, men eksperten mener ikke, at man kan gøre mere,så spørgsmålet er, om andre ville kunne få mere ud af materialet. 

Ingen afgørende spor 

Mordet på Louise Borglit skete 4. november 2016. Louise, der var gravid, gik tur med sin søsters hund i Elverparken i Herlev. Omkring klokken 19.00 fandt en forbipasserende Louise Borglit død. Københavns Vestegns Politi har endnu ikke fundet mordvåbnet eller gerningsmanden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Nivå Havn

Beredskab indstiller eftersøgning af mand ved Nivå Havn

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere