Ny aftale: Lægevagt dækker fortsat hele Region Sjælland

Region Sjælland og de praktiserende læger i regionen er blevet enige om en aftale, som fortsat sikrer borgerne et akuttilbud.

Borgere i Region Sjælland vil fortsat kunne ringe efter lægevagten, hvis de får brug for hjælp.

Region Sjælland og de praktiserende læger har gennem en længere periode arbejdet på at finde løsninger, der sikrer, at der fortsat er en lægevagtsordning til alle regionens borgene ved akut opstået sygdom.

Nu er de to parter så blevet enige om en fælles aftale, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Flere lægehænder tilføres

Gennem bedre og mere fleksible udnyttelse af lægernes ressourcer er det blevet muligt at fastholde den nuværende lægevagtsordning. Samtidig tilføres flere lægehænder, da de nye lægeklinikker (udbudsklinikker) fremadrettet kommer til at indgå i lægevagten.

Alle konsultationssteder vil derfor fortsat kunne betjene borgerne, skriver regionen i pressemeddelelsen.  

Tilfredshed med aftale

Både hos regionen og de praktiskerende læger er der tilfredshed med aftalen.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi i et konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger har kunne lave justeringer, som betyder, at borgerne fortsat får et godt og nært akuttilbud, siger praksisdirektør hos Region Sjælland, Christina Sjøberg Lundgren, i pressemeddelelsen.

Også formand for de praktiserende læger i Region Sjælland, Ulrik Hesislev, glæder sig over aftalen:

- Vi er nået frem til de nødvendige fleksible rammer, der sikrer, at lægevagten i Region Sjælland fortsat vil være effektiv og brugervenlig, samtidigt med at der tages højde for, der er færre læger til at løse opgaven, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik