Ikke mere udligning: Konservativ skifter Fyn ud med København

Anders Retz Johansson vil fremover arbejde på at udligningsordningen ikke øges - og på at løse trængselsproblemer i og omkring hovedstaden

-Jeg er først og fremmest landspolitiker.

Sådan lyder det tirsdag aften en smule forsigtigt fra det konservative folketingsmedlem Anders Retz Johansson, som straks tilføjer: Men vi skal have løst problemerne med trængsel i og omkring hovedstaden og parkeringsproblemerne uden at det bliver dyrere at være bilist i byen.

Tirsdag aften holdt de konservative i Københavns storkreds generalforsamling på Københavns Rådhus - og her valgte de Anders Retz Johanssom som deres folketingskandidat. Johansson sidder i dag i Folketinget på stemmer fra Fyns storkreds.

-Jeg vil arbejde for at løse trængselsproblemerne, lyder det i en pause under generalforsamlingn.

Skal motorvejene til Hillerød og Frederikssund så gøres færdige?

-Ja, men det er jo ikke noget, jeg kan gennemføre alene, lyder det fra den nykårede københavnerkandidat, der i storkredsen er blevet valgt som kandidat for Indre By og Bispebjerg.

Og dermed melder han sig ind i klubben af politikere, der vil i Folketinget for at arbejde for København og hovedstadsområdet. Venstes Martin Geertsen har for få dage siden bebudet sin støtte til området, og den socialdemokratiske kandidat Per Frost Henriksen har gjort det samme.

Selv om Anders Retz Johansson betegner sig selv som landspolitiker, så er der dog stadig områder, hvor han kæmper for hovedstadsområdet. Det gælder for eksempel i forhold til den kommunale udligning.

-Det er gået for vidt, og der skal ikke flere penge ud af hovedstadsområdet, mener han.

På samme måde er han ikke tilhænger af, at flere statslige jobs skal flyttes ud af København.

-Vi har haft to runder - og det er nok. Jeg har ikke noget problem med, at nye statslige arbejdspladser etableres der, hvor det giver bedst mening, men vi skal ikke flytte flere eksisterende arbejdspladser ud, forklarer han.

Anders Johansson har siddet i Folketinget siden 1. maj 2016. Han er i dag sit partis ordfører på områderne erhverv, skat og boliger.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik