Sådan så det ud fredag, da christianitterne selv ryddede den berygtede Pusher Street. Foto: TV 2 Lorry

Mange Christianitter deltog i rydningen af den berømte gade. Foto: TV 2 Lorry

Rydningen foregik under stor mediebevågenhed. Foto: TV 2 Lorry.

1 af 3

Ikke mere Pusher Street: Hashsalget tager til på Nørrebro

Kun få dage efter at christianitterne selv rev hashboderne ned i Pusher Street, breder hashhandlen sig nu uden for Christianias grænser.

Flere områder på Christianshavn oplever et øget hashsalg, men også på Nørrebro, er den ulovlige gadehandel blusset markant op.

En del af det hashsalg, Christianitterne har kæmpet for at komme af med, har nu spredt sig til Nørrebro.

I Nørrebroparken har beboere da også bemærket, at salget af hash er taget til, fortæller formanden for Nørrebros Lokaludvalg.

 - Det, som vi hører, er, at der gennem hele weekenden har været kø ved de udsalgssteder, der på Nørrebro. Så allerede nu kan man se, at der er en stor stigning, siger Mogens Petersen til TV 2 Lorry.

Læs også Talsmand for Christianitterne: Der bliver stadigvæk solgt hash

 

Ren markedsøkonomi

I skjul af buskadser og en legeplads har op mod 15 pushere solgt hash. 

 - Køberne er der jo, hvis man lukker tre supermarkeder på Nørrebrogade, så vil det fjerde jo få alle kunderne. Det er ren markedsøkonomi - sådan kommer det også til at ske her, siger Mogens Petersen.

Han frygter, at pusherne fra Christiania vil sælge deres hash på steder, hvor Nørrebro-pusherne i forvejen huserer, og formanden er bekymret for, at det skal udvikle sig til en banderivalisering mellem flere grupper.

 - Hvis det går ligesom sidst i 2004 kan det udløse bandekonflikter - der så vi et øget salg af hash og flere skyderier, fordi der blev et større marked at kæmpe om. Vi forudser, at det samme kommer til at ske. 

00:46

Formanden for Nørrebros Lokaludvalg Mogen Petersen frygter blandt andet, at det øgede hashsalg vil føre til mere vold og bandekriminalitet på Nørrebro.

Luk video

 

Christianshavn også ramt

Fredag i sidste uge ryddede Christianitterne hashboderne i Pusher Street, i den forbindelse var meldingen fra både politi og overborgmester Frank Jensen den samme: Christianias hashhandel må ikke sprede sig til resten af København. 

Men på Nørrebro, ser det nu ud som om, at den allerede er godt i gang. Det er ikke kun på Nørrebro, problemet er, det samme er sket på Christianshavn i gaderne rundt om Christiania.

Her bliver blandt andet elever fra Christianshavns Skole og Gymnasium nu stoppet af pushere, der vil sælge hash. Også folk på vej til og fra metroen på Christianshavns Torv bliver tilbudt hash. 

 - De oplever, at hashhandlen har spredt sig til gaderne. Ligegyldigt, hvor man går, så kan man komme ud for, at der foregår noget, siger Julius Lund, der er formand for foreningen Christianias Naboer.

Læs også Christianit: Pusherne vil blæse på resten af Christiania

På torsdag skal overborgmester Frank Jensen til møde med Justitsminister Søren Pind og Københavns Politi for at diskutere, hvordan de kan stoppe spredningen af den organiserede hashkriminalitet.