Hovedstadens Beredskab styrker terrorberedskabet

Efter sidste uges attentat i New Zealand og de seneste års hændelser i nogle af vores nærmeste nabolande, får nu Hovedstadens Beredskab til at styrke terrorberedskabet.

Hovedstadens Beredskab har uddannet en specialtjeneste, som rykker ud, hvis det utænkelige skulle ske med et terrorangreb i Danmark. Foto: Hovedstadens Beredskab

”Som beredskab i landets hovedstad har vi ikke bare en særlig trussel men også et særligt ansvar. Gennem de sidste par år har vi derfor arbejdet målrettet med at udvikle og styrke vores beredskab til at blive indsat ved terror og lignende hændelser.”

Sådan lyder det indledningsvist i en meddelelse fra Hovedstadens Beredskab.

Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv.

Magnus Mattsson, brandinspektør i Hovedstadens Beredskab

Meldingen kommer efter sidste uges attentat i New Zealand, og med de seneste års hændelser i andre europæiske storbyer, strammer Hovedstadens Beredskab derfor nu op om terrorberedskabet.

- Vi har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror. Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme, udtaler Magnus Mattsson, brandinspektør og SIKS-anvarlig i Hovedstadens Beredskab.

Særlig uddannelse og udstyr

Ved en terrorhændelse og mange tilskadekomne er beredskabets fokus at redde flest mulige med nødbehandling af livstruende skader.

På den baggrund er der blevet investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskabet, således at beredskabets specialtjeneste er blevet udrustet med blandt andet skudsikre veste og hjelme, samt specialudstyr til både behandling og transport af patienter.

Specialtjenesten har desuden også modtaget særlig taktisk træning sammen med politiet, for at kunne arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.

Derudover er alle brandbiler i Hovedstadens Beredskab blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger, sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede, og alle brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.

Tiden er afgørende

Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres og måske med fare for eget liv.

Især er tidspresset særligt udtalt under et terrorangreb, da den vigtigste opgave for et redningsmandskab er at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.

– Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår, understreger Magnus Mattsson.

Fakta om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab dækker de 8 kommuner Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København og Rødovre med et befolkningstal på ca. 1 mio. borgere.

 

Med omkring 900 medarbejdere og et samlet budget på ca. 500 mio. kr. er Hovedstadens Beredskab Danmarks største kommunale beredskab.

 

Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik