Mand tiltalt for terrorplaner i København

Ifølge anklagemyndigheden forberedte han sammen med en allerede terrordømt mand at ville bombesprænge og dræbe tilfældige med knive.

En 31-årig syrisk asylansøger er blevet tiltalt for at have planlagt et terrorangreb i København.

Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Ifølge anklagemyndigheden forberedte han sammen med en allerede terrordømt mand at ville bombesprænge og dræbe tilfældige med knive. Terrorhandlingen var planlagt til at foregå på et ukendt sted i København for tre år siden.

Den 31-årige er tiltalt for forsøg på terrorisme.

- Efter anklageskriftet har den tiltalte været med til at bestille en række effekter, der skulle bruges til at fremstille en eller flere bomber, siger vicestatsadvokat Anders Riisager fra Statsadvokaten i København.

- Den forpurrede plan skulle ifølge tiltalen gå ud på, at han sammen med en allerede dømt medgerningsmand ville angribe tilfældige mennesker med køkkenknive, hvorefter de skulle detonere en eller flere sprængladninger et sted i København. Derfor har vi rejst tiltale for forsøg på terrorisme, siger Anders Riisager.

Sagen har tidligere været berettet om, idet den formodede medgerningsmand allerede er dømt i Tyskland for planlægning af terrorangrebet.

- Terrorsagen har været kendt som ”Tændstikssagen” – fordi bombematerialet blandt andet bestod af svovlet fra tusindvis af tændstikker. Det kan lyde amatøragtigt, men ifølge anklageskriftet var det altså blodigt alvor, hvilket også fremgår af dommen fra Tyskland, siger vicestatsadvokat Anders Riisager.

Den tiltalte kædes sammen med den 21-årige syrer Dieab Khadigah - også kaldet "Tændstikmanden" - der den 12. juli i 2017 blev idømt seks år og seks måneders fængsel ved retten i Ravensburg i Tyskland for at planlægge et terrorangreb et sted i København, skriver TV 2.

Den 31-årige er tiltalt for at have bestilt den terrordømte fra den tyske dom til at fremskaffe bombematerialet, batterier, walkie-talkies og to køkkenknive på 18 centimeter.

Straffesagen er sat til at begynde ved Københavns Byret den 22. januar 2019.

Hvis den tiltalte mand bliver kendt skyldig vil anklagemyndigheden kræve ham udvist for bestandig.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

knivstikishoej.jpg

Fem mænd dømt for voldsomt overfald på strandvej

overvågningskamera2

Flere kameraer skal øge trygheden i København

politi 112 politibil

18-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg i Borup

politi blå blink

30-årig mand i kritisk tilstand efter knivstik - 18-årig anholdt

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere