Den 75-årige kvinde blev kørt ned på Gammel Køge Landevej overfor nr. 388. Foto: Google maps

Flugtbilist på fri fod: Mekanikere der har repareret sort bil søges

En flugtbilist, der har dræbt, en 75-årig kvinde, er stadig ikke fundet. Politiet søger nu mekanikere, der har repareret gerningsbilen.

En 75-årig kvinde blev den 15. marts ramt af en mindre, sort bil, da hun krydsede Gammel Køge Landevej, Hvidovre. 

Det er usædvanligt, at der på et sted med så meget trafik ikke er nogle vidner.

Charlotte Skovby, vicepolitiinspektør, Københavns Vestegns Politi

Kvinde døde senere af sine kvæstelser.

Føreren af bilen stoppede ikke op, og dermed har politiet ikke kunne stille føreren til ansvar for ulykken.

Indtil nu har man ikke kunne identificere føreren, og derfor går Københavns Vestegns Politi nu ud og efterlyser mekanikere, der har repareret en mindre, sort bil med skader på fronten. 

Læs også Ung mand kørt ihjel: Nu bliver dødskryds lavet om

- Vi ser med dybeste alvor på denne sag, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opklare den. Det er frygteligt, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi.

Ingen vidner

Politiet har talt med en række vidner i sagen, men ingen har set noget.

- Det er usædvanligt, at der på et sted med så meget trafik ikke er nogle vidner. Mange har set hende flyve op i luften, men de har ikke fokuseret på køretøjet, siger Charlotte Skovby. 

Læs også Politiet advarer: Derfor skal du ikke falde i søvn i toget

Københavns Vestegns Politi er i besiddelse af et lille videoklip af bilen fra en ejendoms videoovervågning, men det er ikke godt nok til at sige, hvilket mærke der er tale om.

Har du nogle oplysninger i sagen, så kontakt Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.