Falske bankmænd slår til igen igen - flere ældre snydt

Igen har flere ældre fået franarret deres dankort.

Det ligner, at svindlerne har fundet på et nyt trick - og det bliver brugt flittigt.

De seneste dage har falske bankmænd forsøgt at narre penge fra ældre i både Hellerup, Gentofte, Stevns og Solrød.

Det fremgår og Midt- og Vestsjælland- og Nordsjællands Politis døgnrapporter.

Også i december fik Midt- og Vestsjælland flere anmeldelser om lignende forsøg på svindel. Her oplyste politiet, at der sagtens kunne være flere forskellige svindlere på spil på samme tid.

Men én ting gik igen:

- Vi oplever, at mange af navnene går igen på ofrene. Hvis man for eksempel ved, at der ikke er mange unge, der hedder Gudrun, så hiver man fat i dem, der hedder noget, som det typisk er ældre mennesker, der hedder, sagde kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands politi Charlotte Tornquist til TV 2 Lorry i december.

Tre tilfælde med samme modus

Torsdag har politikredsene modtaget hele tre anmeldelser, hvor svindlerne bruger nøjagtigt samme modus.

I Hellerup blev en 80-årig kvinde ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken.

Han fortalte, at der fejlagtigt var blevet overført 17.000 kroner fra kvindens konto, og dem ville Nordea gerne føre tilbage.

Manden bad i den forbindelse om at få udleveret koden til kvindens kreditkort, som hun så skulle lægge i en kuvert. Kort efter dukkede en mand op i kvindens hjem og afhentede kuverten.

Samme eftermiddag var der blevet hævet 9.500 kroner fra en hæveautomat på kortet.

Nærmest nøjagtig det samme skete for en 86-årig i Gentofte samme aften.. Her blev hendes kredit kort bare misbrugt for 25.00-30.000 kroner.

Nordsjællands Politi antager, at det er samme gerningsmand.

Beskrivelse af den falske bankmand i Hellerup og Gentofte:

Manden, der hentede kuverten, beskrives som: 

  • Mand, dansk af udseende, lys i huden, med mørkt hår. Talte dansk.


Ring ikke til nogen den næste halve time

En 88-årig kvinde fra Strøby Egede på Stevns var ude for næsten det samme, men her fik hun at vide, at hun ikke måtte ringe til nogen den kommende halve time, da "banken" skulle kunne få fat på hende.

Hun blev snydt for 15.000 kroner.

Fra Midt- og Vestsjælland lyder følgende opfordring: 

" Tag en snak med ældre familiemedlemmer om, hvad man kan og skal gøre, såfremt nogen uopfordret henvender sig med en historie, som man bør være særdeles skeptisk over for", skriver politiet i døgnrapporten.

Beskrivelse af den falske bankmand på Stevns

Den falske bankmand, der afhentede betalingskortet, blev beskrevet som: 

  • Mand, 25-30 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, lys hudfarve, kort brunligt hår, iført mørk vindjakke og i øvrigt dansktalende.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik