03:38

Video: TV Øst

03:38

Det er blevet svært at klare sig i København, hvis man er blandt de socialt mest udsatte Video: TV Øst

1 af 2

Fattige har ikke råd til København

Der bliver færre og færre borgere i København på offentlig forsørgelse, viser en ny aktindsigt lavet af Ugebrevet A4.

19-årige Celina Broholm Klitdal bor - sammen med sin 1 årige søn Lauge - på et otte kvadratmeter stort værelse hos sine svigerforældre på Kastrupvej i Sundby, mens Lauges far midlertidigt bor hos sin onkel.

Da hun og barnets far spurgte, om familien kunne få hjælp til bolig var svaret fra Københavns kommune, at de kun kunne få hjælp, hvis de ville flytte væk til for eksempel Falster:

- Jeg synes, ikke det er iorden. Hvordan ville de selv have det, hvis vi bare sagde: du skal flytte til Falster. Jeg kender ikke nogen, jeg kender ikke området, vi har ingen relationer til Falster overhovedet, siger Celina Broholm Klitdal

Læs også Glostrup til folk i klemme: Flyt til Lolland

Lollands borgmester, Socialdemokraten Holger Schou Rasmussen, har igennem længere tid kritiseret København og andre andre bykommuner for at eksportere sociale problemer til udkantskommuner som Slagelse og Lolland.

- Det tager penge fra vores velfærd vores fællesskab, de ting vi vil gøre godt for vores borgere i Lolland kommune. Vi skal bruge for stor en del af vores økonomin på at hjælpe borgere, der er kommet til fra andre kommuner, sagde han til TV 2 Øst i November.

- Jeg synes, ikke det er iorden. Hvordan ville de selv have det, hvis vi bare sagde: du skal flytte til Falster.

19-årige Celina Broholm Klitdal

De nye tal Ugebrevet A4 har fået fra Københavns kommune viser, at der er kommet færre borgere på offentlig forsørgelse i løbet af 2016 i København. 2536 fra borgere fra den gruppe flyttede til København i løbet af året. Men samtidig flyttede hele 7259 væk. Der bor altså næsten 5.000 færrre borgere på offentlig forsørgelse nu end sidste nytår.

Overborgmester Frank Jensen er på ferie, men i en mail skriver han at der også er en nettofraflytning af andre grupper - for eksempel topledere og lønmodtagere. Han påpeger også, at byens befolkningstilvækst skyldes, at der kommer mange studerende. Han vil dog gerne gøre hvad han kan, ofr at der kommer boliger for alle indtægtsgrupper i København. 

- Det er rigtigt, at det er svært at finde en billig bolig i København. København er en populær by, og bagsiden af det er, at det giver pres på boligmarkedet. Det er derfor, at jeg har sat mig i spidsen for, at der skal bygges 10.000 almene boliger i København i de kommende år, netop for at sikre, at der kommer boliger til, som almindelige lønninger kan betale. 

Tallene viser også, det generelle befolkningstal er i København er stigende. Der kom næsten 4000 flere københavnere sidste år. Trods det er der altså færre på offentlig forsørgelse. Lollands borgmester har set flere eksempler på kommuner, der har hjulpet borgere på overførselsinkomst med at flytte.

- Vi kan ikke gøre andet end at påtale, og synes det er urimeligt, at vi skal overtage en opgave, der er mislykkedes i andre kommuner, har han sagt til sagde han til TV 2 Øst.

Ifølge Frank Jensen har kun to familier fra København fået betalt deres boligindskud, når de er flyttet til Lolland. Han giver regeringens begrænsninger i de offentlige ydelser skylden for, at mange ikke længere har råd til at blive i byen.

Læs også Socialt udsatte fik suppe, julegaver og kram i lange baner

- Mit allervigtigste mål som overborgmester er, at vi skal bevare København som en blandet by og sikre, at der bliver ved med at være boliger, der kan betales og som kan bruges til social anvisning skriver han til TV 2 Lorry.

Celina  Celina Broholm Klitdal skal starte på Sosu-uddannelsen og kan derfor ikke flytte til Lolland. Men sagsbehandlerens tilbud om at flytte til Lolland gør, at hun ikke føler sig særlig velkommen i København.

- Hvis det er den eneste vej, så kan blive nødt til det. Men hvordan ender vi så ikke? Så står vi alene med Lauge og har ingen mulighed for støtte eller hjælp, siger hun.