Efter kritik: Nu åbner Helgoland op for alle

Bestyrelsen for vinterbaderforening lancerer nu en særlig sommerbillet til den kommunalt ejede badeanstalt.

Efter flere dages omtale og kritik af, at foreningen Det Kolde Gys’ medlemmer har eneret på at bruge badeanstalten Helgoland på Amager, har foreningen nu valgt at åbne op for offentligheden.

Det sker i form af en såkaldt sommerbrik, der kan købes fra på torsdag, skriver foreningen på sin Facebook-side.

- Bestyrelsen har (…) aftalt med Kultur-og Fritidsforvaltningen, at det i sommeren 2017 bliver muligt at købe en sommerbrik for 300 kroner, som giver adgang til dame -og herreafdelingen, fra kl. 10 til kl. 18 frem til 1. september, skriver Det Kolde Gys i opslaget.

Københavns Kommune afviser dog over for TV 2 Lorry, at der er tale om en aftale. Der er, oplyser kultur- og fritidsforvaltningen, tale om, at Det Kolde Gys selv har besluttet at åbne op i sommerperioden, og at foreningen har orienteret kommunen om det.

Dameafdelingen er under pres

Foreningen tæller 4.600 medlemmer, hvilket giver pladsmæssige udfordringer på Helgoland.

- Specielt dameafdelingen kan slet ikke rumme den store efterspørgsel der er, for at solbade på de store sommerdage. Bestyrelsen skal tilgodese medlemmernes interesser. Og langt de fleste medlemmer prioriterer, at der er plads til medlemmerne, fremfor at der bliver mulighed for at andre også kan benytte vores område, fremgår det af opslaget.

Det Kolde Gys skriver videre, at sommerbrikken ikke giver adgang til omklædningsrum, saunaer eller klublokaler, fordi den ikke giver medlemskab af foreningen.

Politikere kræver ændring

TV 2 Lorry talte søndag med flere politikere i kultur- og fritidsudvalget, der er overraskede over, at forvaltningen uden politisk godkendelse har givet Det Kolde Gys eneret på at bruge Helgoland. Det tegner der sig nu et flertal for at ændre.

Vi følger op på sagen.

Flere partier på Københavns Rådhus kritiserer nu DF - og kulturborgmester Carl Christian Ebbesen. Det handler om Badeanstalten Helgoland - og kuturforvaltningens beslutning om, at området nu ikke længere skal være for alle. Det fik først de radikale til at stille sig på bagbenene. I løbet af dagen i dag voksede modstanden - der er nu et klart politisk flertal for, at beslutningen bliver ændret:

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik