Da hede filmkys gjorde Valby til Hollywood

Se og hør filmhistorikerne Isak Thorsen og Casper Tybjerg fortælle om det danske filmmirakel i begyndelsen af 1900-tallet i denne udgave af Perspektiv – og se klip fra nogle af de gamle film.

Hør om dengang Danmark var en filmstormagt og danske skuespillere var verdensstjerner i såkaldte erotiske melodramaer. I denne udgave af programmet Perspektiv.

I begyndelsen af 1900-tallet var Danmark med Nordisk Film i spidsen en af de dominerende spillere på det internationale filmmarked. Den succes kan primært tilskrives Ole Olsen, som grundlagde Nordisk Films Kompagni i 1906, fordi han ganske enkelt manglede film at vise i sin egen biograf. 

28:25

Se hele Perspektiv med bl.a Asta Nielsens erotiske dans i filmklip fra ”Afgrunden” fra 1910. Og Valdemar Psilander forførelse af Clara Pontoppidan i ”Ved fængslets port” fra 1911.

Luk video

Læs også Perspektiv – Hvorfor fylder hvide ældre mænd så meget?

Ole Olsen fik på kort tid opbygget et stort og professionelt produktionsselskab i Valby, der lynhurtigt kunne producere en masse film til både det danske og internationale marked. En filmproduktion, der gjorde danske skuespillere som Asta Nielsen, Poul Reumert og Clara Pontoppidan til store stjerner 

Læs også Perspektiv – Algoritmer stjæler dit privatliv

- Da Nordisk Film toppede i 1915, producerede de ikke færre end 174 korte og lange film om året. Det er imponerende i sig selv, men det bliver ikke mindre imponerende af, at de kun kunne skyde film i dagslys.

Læs også Perspektiv: Skal Danmark undskylde for slavehandlen?

De producerede simpelt hen ikke film i vinterhalvåret, forklarer filmhistoriker Isak Thorsen fra Københavns Universitet.

Den lange spillefilm er en dansk opfindelse 

I begyndelsen varede en film typisk 7-8 minutter, og en biografforestilling bestod ofte af 4-5 film, så hele forestillingen har varet en god halv time. Men det ændrede sig fra omkring 1910, hvor de første længere film af over en halv times varighed blev produceret, bl.a. Den hvide slavehandel. 

- Det var ikke Nordisk Film, der stod bag Den hvide slavehandel, men de kunne se, at den var en kæmpe succes, så de kopierede den simpelthen fra ende til anden. Allerede året efter producerede Nordisk Film 34 af de lange film, som der var stor efterspørgsel på både i Danmark og i udlandet. Det gav Nordisk Film en førerposition på markedet, fortæller filmhistoriker Casper Tybjerg fra Københavns Universitet. 

Hede filmkys og godt købmandskab

At Ole Olsen og Nordisk Film havde forstand på godt købmandskab, understreges af, at hver film blev versioneret til forskellige lande. 

- Den samme film kunne få en tragisk slutning i den version, der blev solgt til Rusland, mens versionerne til Storbritannien og USA skulle have en "happy ending", fordi det passede til den smag, som befolkningen i disse lande havde, siger Isak Thorsen.

Læs også Perspektiv – Populismens sejrsgang ændrer din verden