Christiania køber en kæmpe kran og indgår et samarbejde

Der er en række bygge projekter i fristaden, der kræver en stor kran, derfor har christianitterne valgt at anskaffe sig sådan en.

Der skal være ordentlige forhold, når der bygges. Det gælder i det omkringliggende samfund, og det gælder også på Københavns fristad, Christiania.

Fredens Ark, som christianitterne købte for den nette sum af en enkelt krone i 2011, skal have nyt tag. Bygningen er den største beboelsesejendom, der er på fristaden, og for at håndværkerne ikke skal slæbe for meget, så har Christiania anskaffet sig en byggekran.

Kranmontør Kenneth Lynge Nielsen er at lægge de sidste ballastklodser på plads på Christianias nye semimobilkran – en topmoderne Hup 40-30.
Kranmontør Kenneth Lynge Nielsen er at lægge de sidste ballastklodser på plads på Christianias nye semimobilkran – en topmoderne Hup 40-30.
Foto: Ajos

- Det er vigtigt at give håndværkerne gode betingelser. Vi går ekstra meget op i, at folk ikke skal få ondt i ryggen eller blive slidt op af at arbejde hos os. Det er en gammel drøm for os, som er blevet aktualiseret nu. Fredens Ark er Nordeuropas største bindingsværksbygning, og den skal have nyt tag. Det er rigtig stort, siger Allan Lausten, som er koordinator ved Christianias byggekontor og har stået for indkøbet af kranen.

Fra skepsis til samarbejde

De havde overvejet, om det var bedre at leje, men samlet set havde de opgaver nok til at beskæftige kranen de næste fem-seks år, og så kunne det bedre kunne betale sig at købe.

Det blev firmaet Ajos, der skulle stå for salget, men parterne skulle lige se hinanden an, før en endelig aftale kom i hus.

- Det er selvfølgelig en lidt anderledes kunde, og kranen får nok et navn, men i dag er vi en slags samarbejdspartnere, siger Christian Trokner, der er sektionsleder i Ajos, og understreger, han trods en lidt længere proces opfatter Christiania som en meget professionel kunde.

Koordinator ved Christianias byggekontor Allan Lausten følger opsætningen af semimobilkranen på tæt hold.
Koordinator ved Christianias byggekontor Allan Lausten følger opsætningen af semimobilkranen på tæt hold.
Foto: Ajos

Partnerskabet er blevet så godt, at der er indgået en samarbejdsaftale med Ajos om at servicere kranen og opstille den ved flytning – noget der godt kan blive en kende kompliceret, da Christiania ikke har købt nogen hjul til kranen.

Valget faldt på en semimobil Potrain Hub 40-30 kran med en rækkevidde på 40 meter og en kroghøjde på op til 40 meter, der er i stand til at løfte 4000 kilo.

- For os er en kran ’nice-to-have’ og ikke ’need-to-have’, men vi tror på, at den både gavner håndværkernes helbred og gør arbejdsprocessen mere glidende, siger Allan Lausten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik