Årets sidste sejlads: 116 både dyster i Øresund

00:22

Traditionen tro sluttede sejlerne i Vedbæk denne sæson af med en kapsejlads i Øresund.

Det var en blæsende fornøjelse for de sejlere, der søndag deltog i Stelton Cup - det traditionsrige kapsejlads, der sætter et festligt punktum for sæsonen på Øresund.

Men ikke desto mindre tog 116 både turen på omkring 46 kilometer rundt i Øresund, der blandt andet gik forbi øen Hven. 

- Sejlere fra alle klubber benytter lejligheden til at sige farvel til en god sæson. Så skal bådene snart på land og gøre klar til en ny sæson, siger Lars O. Larsen, som er stævneleder fra Vedbæk Sejklub, til TV2 Lorry. 

Læs også Sejlads samler Danmarks bedste jollesejlere

Vedbæk Sejklub har i mere end 35 år arrangeret afslutningen på kapsejladssæsonen i Øresund den første weekend i oktober. 

I videoen kan du se, hvordan det ser ud, når 116 både trodser vind og vejr i kapsejlads på Øresund (artiklen fortsætter under videoen).

00:22

Kapsejlads i Øresund.

Luk video

Et festligt - men blæsende punktum

Stelton Cup er en af de største kapsejladser i Danmark målt på deltagerantal. I år deltog sejlere fra hele Øresundsområdet, både den danske og svenske side. 

- Det er det festlige punktum for en kapsejlads-sæson for rigtig mange mennesker, siger Lars O. Larsen.

Læs også Helsingør klar med havnerundfart om Kronborg

Og det har været en lettere blæsende sæson, fortæller han. Det var også tilfældet til Stelton Cup, hvor flere både ikke kunne sejle.

- Det har blæst virkelig meget i formiddags. Der har været både, der er udgået på grund af skader, og der har været både, som har undladt at sejle, fordi de mente, det var for hårdt for dem, fortæller Lars O. Larsen.