Sejlads samler Danmarks bedste jollesejlere

Haldor Topsøe Cup er et af Danmarks fem største sejladser. Det bliver afholdt i Frederikssund, hvor landets dygtigste jollesejlere rammer bølgen blå.

Frederikssund bliver samlingssted for Danmarks dygtigste jollesejlere i weekenden d. 20.-21- maj.

Her afholdes Haldor Topsøe Cup, der bliver et af fem landsdækkende grandprixstævner i 2017. Placeringen i denne top-fem medfører automatisk, at stævnet har betydning for deltagernes ranglisteplaceringer.

Der skal dystes i hele ni bådklasser, og mindst 250 både forventes at deltage.

Disse skal bedømmes af 50 dommere.

Olympisk præg

Danmarks Sejlerlandshold har meddelt, at de deltager i årets Haldor Topsøe Cup.

De stiller blandt andet op med bådtyperne 49er og Nacra 17, der begge er olympiske bådtyper.

Disse er begge kendt for at byde på dramatiske og spændende sejladser, så der forventes at være masser af underholdning til tilskuerne på land.

I forbindelse med sejlstævnet har sejlerlandsholdet meldt ud, at de ankommer tre dage forinden for at træne op til selve stævnet. Det vil altså sige, at der er rig mulighed for at se på sejllads fem dage i streg, hvis man skulle have lyst til det.

Falder sammen med fjordfestival

I samme weekend som Haldor Topsøe Cup bliver afholdt, løber Frederikssund Fjordfestival også af stablen.

Sandsynligheden for, at der bliver masser af tilskuertrafik på havnen, er altså stor.

Det forventes samtidig, at en stor del af sejladsdeltagerne deltager i Frederikssund Fjordfestivals arrangementer lørdag aften, der blandt andet indebærer madboder på Torvet.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik