27-årig amok med lægtehammer: Husker kun blomster

Ingen husker de første minutter, hvor en 28-årig håndværkerlærling gik amok med en lægtehammer.

Den ene håndværker er død, og den anden fik så voldsomme slag med en lægtehammer, at han intet husker fra overfaldet. Den tredje håndværker husker minutterne op til overfaldet, men ikke selve overfaldet.

Sådan er status efter den første dag i retten i Helsingør, hvor en 28-årig håndværkerlærling er sigtet for manddrab, fire forsøg på manddrab og røveri af særlig brutal karakter. De blodige 90 minutter begyndte i en ejendom i Fredensborg og sluttede med et færdselsuheld nær Slangerup. 

I retten fortalte den 28-årige mand, at han intet kan huske fra den 30. juni sidste år, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Det sidste jeg husker er, at jeg klippede hæk og plukkede blomster i min farmors have, fortalte manden, der var få måneder fra at være færdiguddannet som tømrersvend.

Han nægter sig skyldig, og selv hvis de mange DNA-spor og tekniske beviser er nok til at dømme ham, vil forsvarsadvokat Poul Ege Poulsen henvise til, at han var i en tilstand af sindssyge. En overlevende håndværker kunne i retten fortælle, at mange af kollegerne var utrygge ved at arbejde med den 28-årige, fordi han havde et heftigt temperament. 

- Men jeg kan desværre intet huske, det er helt væk, fortalte håndværkeren, der nu er på nedsat tid og døjer med hovedpine i løbet af en arbejdsdag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik