Ishøjs skoleelever overrasker positivt - sådan klarer de unge sig i din kommune

Folkeskoleeleverne i Ishøj klarer sig bedre end forventet ved deres afgangseksamen. Se, hvordan eleverne i din kommune har klaret sig i bunden af artiklen.

Se, hvordan eleverne i din kommune har klaret sig i bunden af artiklen.

Eleverne i Ishøj klarer sig bedre end forventet.

Det viser en undersøgelse lavet af Indenrigs- og Boligministeriet, der har undersøgt andelen af elever i 9. klasse, der i forbindelse med afgangseksamen opfylder karakterkravet til at komme direkte ind på en erhvervsuddannelse.

Her kræves et snit på over 2.

Undersøgelsen har taget højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag. Man har dermed set på elementer som forældrenes uddannelse, velstand, etnicitet, antallet af elever på privatskole, ordblindhed og så videre, mens man har også har set på den forventede andel af elever, der opfylder karakterkravet.

Og her overrasker Ishøj positivt.

Man forventede, at hver fjerde elev ikke ville opnå et snit over to. Men virkeligheden viser, at det kun er 17 procent, der ikke kommer over 02 til deres afgangseksamen.

Børnene skal hjælpes tidligt

Og spørger man Ishøjs nytiltrådte borgmester, Merete Amdisen (S), handler det om et langt, sejt træk gennem elevernes tid i folkeskolen.

- Vi satser på sprogstimulering og læsetræning allerede fra daginstitutionstiden, der fortsætter op gennem skoletiden. Og så har vi nogle dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som formår at styrke børnenes færdigheder, fra de kommer ind i skolen, og til de går ud, siger hun og fortsætter:

- Børnene skal hjælpes tidligt, når de har behovet. Ved behov sætter vi hurtigt ind med hjælp, måske også lidt håndholdt og individuelt, lyder det fra Merete Amdisen.

Ambitiøse lærere

På en af Ishøj Kommunes største skoler, Gildbroskolen, lægger flere af eleverne særlig vægt nogle af de mange oplevelser, som de også udenfor normal skoletid har sammen med lærerne.

- Vi tager for eksempel både i teatret og til opera. Og så har vi også været sammen ude at spise. Vi har lavet alle mulige forskellige aktiviteter. Det medfører både noget socialt og noget fagligt, som har styrket vores fællesskab i klassen og gjort os til dem, vi er, siger Yunes Badaway, 9.B. på Gildbroskolen.

En af de ting, der har gjort stort indtryk på klassekammeraten Simon Glob, er lærerne på Gildbroskolen.

- Jeg kommer et sted fra, hvor lærerne ikke var særlig ambitiøse omkring deres job. Og så kom jeg herover, hvor min dansklærer virkelig fik mig i gang. Fik forstørret mit ordforråd. Og min matematiklærer har virkelig også fået mig på et højere niveau, siger Simon Glob, som også priser fællesskabet i klassen højt.

Halsnæs halter bagefter

Ser man på hele landet, opfyldte 85 procent af eleverne i 9. klasse karakterkravet for at komme ind på en erhvervsuddannelse, hvor karakterkravet er 2 i gennemsnit, og dermed er det laveste blandt kravene til ungdomsuddannelserne.

Halsnæs ligger i bund i undersøgelsen.

Her havde lidt over hver fjerde 9. klasseselever så dårligt et karakterbevis, at de ikke kunne komme direkte ind på en erhvervsuddannelse.

Halsnæs Kommune er udmærket klar over, at der både er og har været store udfordringer, og de har de seneste år sat hårdt ind for at forsøge at vende udviklingen.

Formanden for Udvalget for skole, uddannelse og dagtilbud, Helge Friis, (S) mener, at især tilstrækkelig med kvalificerede lærerkræfter er en af årsagerne til, at tallene ser ud, som de gør.

- Vi har ligget underdrejet i forhold til, at faguddannede lærere søgte de stillinger, vi havde, fordi vi ligger så langt væk fra hovedstaden, som vi gør, siger Helge Friis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik