Af Steen Christiansen, borgmester i Albertslund, Socialdemokratiet, Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup, Konservative og John Engelhardt, borgmester i Glostrup, Venstre.
Udligningssystemet er til for at udligne kommunale forskelle og økonomiske muligheder – det vil vi som kommuner i hovedstadsområdet gerne bidrage til. Men vi kan ikke lukke øjnene for, at Folketinget igennem de sidste mange år har flyttet flere og flere penge fra hovedstadsområdet til resten af landet.
Faktisk er beløbet fordoblet siden 2007 og er i 2019 oppe på 14 mia.kr. Det svarer til 18.000 kr. pr. familie i hovedstadsområdet.
En ny udligningsreform bør fastholde en hovedstadsudligning og flytte væsentlig færre penge fra hovedstadsområdet til resten af landet. Derudover bør der tages højde for borgernes private rådighedsbeløb.
Hvorfor hovedstadsudligning?
Hovedstadsområdet udgør ét sammenhængende byområde og arbejdsmarked, som er opdelt i flere kommuner. Hovedstadsudligningens formål er at udligne på de forskellige vilkår, som kommunerne indenfor området har, ved at omfordele internt imellem kommunerne.
Ifølge Danmarks Statistik er andelen, der pendler ud af en kommune for at komme på arbejde, dobbelt så stor i hovedstadsområdet som i de øvrige kommuner. Pendling mindsker kommunernes gevinst ved etablering af nye virksomheder, da gevinsterne ved øget indkomstbeskatning i høj grad tilfalder nabokommunerne, hvor arbejdstagerne bor.
Hovedstadsudligningen skal sikre, at en del af den ’eksporterede’ gevinst ruller tilbage til den kommune, hvor arbejdspladsen er. Hovedstadsudligningen er afgørende for at sikre sammenhængskraften i hovedstadsområdet.
Udligningssystemet skal være rimeligt for borgerne
Imens mængden af udligningskroner fra hovedstadsområdet er steget, har familierne i området fået stadig færre penge til rådighed end tilsvarende familier andre steder i landet.
For en almindelig familie i hovedstadsområdet, der bor i hus og har to børn, er det årlige rådighedsbeløb 74.000 kr. mindre, end hvis familien bor i Nordjylland. Det svarer til over 6.000 kr. hver måned. Hvis man medregner familiens afdrag på hus, er forskellen helt oppe på 139.000 kr. om året.
Udligningssystemet sigter mod at udjævne forskellene i kommunernes økonomiske muligheder og som kommuner i hovedstadsområdet bidrager vi gerne til dette for at sikre økonomisk balance i Danmark. Men i dag har vi fået udligning i overmål.
Når en familie i hovedstadsområdet betaler 18.000 kr. til kommuner i resten af landet, betaler de for at holde kommuneskatten lavere for familier, der med den samme indkomst har et meget større rådighedsbeløb. Det er og bliver urimeligt.
Derfor bør en udligningsreform ikke kun omhandle kommunernes vilkår, men også understøtte lige muligheder og vilkår, uanset hvor i landet, man befinder sig. Det er på tide at borgernes private rådighedsbeløb indgår i udligningsudregningen.
Ja, nogle kommuner har særligt vanskelige forhold
Selvom udligningssystemet årligt flytter rundt på mange milliarder, er der alligevel kommuner i Danmark, der har særligt vanskelige vilkår. De skal naturligvis støttes.
Først og fremmest bør Staten hjælpe disse kommuner med rammevilkår, der gør, at de selv kan sikre vækst og arbejdspladser. Det bør gøres igennem en målrettet regional vækstpolitik tilpasset konkrete udfordringer i forskellige lokalområder.
Vi vil gerne være med til at finde en løsning, hvor særligt vanskeligt stillede kommuner får ekstra støtte igennem udligningssystemet, men den støtte må ikke stå alene. Regeringen har et ansvar for offensivt at understøtte, at kommunerne i hele landet har muligheder for at skabe vækst – ikke blot få passiv økonomisk støtte.
Vi skal fortsat værne om et Danmark i balance, og udligningssystemet skal være med til at sikre rimelige vilkår for kommuner i det ganske danske land. Men der er også brug for en særlig løsning målrettet de mest udsatte kommuner.
Udligningssystemet hverken kan eller skal løse alle problemer - det er ikke realistisk.
