Socialdemokratisk mudder i meldinger om udligning

Folketingskandidater fra Socialdemokratiet i TV 2 Lorrys sendeområde er udfordret på spørgsmålet om kommunal udligning.

Et af de store spørgsmål i her TV 2 Lorrys sendeområde op til folketingsvalget er kommunaludligning - hvilke kommuner skal give penge til hvem?

Flere kandidater fra Socialdemokratiet, som stiller op til folketingsvalget i vores sendeområde, er udfordret på spørgsmålet om kommunal udligning.

Kandidater fra partiet, som stiller op andre steder i landet mener nemlig, at der skal sendes flere penge fra Hovedstadsområdet til Fyn og Jylland. 

quote Der er faktisk kommuner i hovedstadsområdet, som i dag får for lidt.

Mattias Tesfaye, folketingskandidat, København Omegns Storkreds, Soc. dem

En af dem er næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe Dan Jørgensen, som stiller op på Fyn, og han sagde tirsdag i en debat på TV 2 Fyn, at han vil hente udligningsmillioner i København og Nordsjælland.

Jesper Buch, politisk kommentator og journalist på TV 2 Fyn spørger Dan Jørgensen i debatten, hvor pengene til kommunaludligning skal komme fra.

Er det Hovedstadsområdet? Er det Frank Jensen i København?

- Jeg svarede lige så klart som de andre. Det er de rigeste kommuner, og de ligger der, hvor du siger, siger Dan Jørgensen, folketingskandidat, Fyns Storkreds, Soc.dem. 

Hvor er det?

- Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Du ved ikke, hvor de ligger, Lars Christian, eller hvad?, siger Dan Jørgensen.

Dan Jørgensen er næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han sagde i går i debat på TV 2 Fyn, at han vil hente udligningsmillioner i København og Nordsjælland. 
Dan Jørgensen er næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han sagde i går i debat på TV 2 Fyn, at han vil hente udligningsmillioner i København og Nordsjælland. 

Anderledes lyder det fra Mattias Tesfaye, folketingskandidat, København Omegns Storkreds, Soc. dem. 

- Vi har ikke noget generelt ønske om, at der skal flyttes økonomi fra Hovedstadens til Jylland. Det er både min og Socialdemokratiets holdning, siger han til TV 2 Lorry.

quote Vi har ikke noget generelt ønske om at flytte økonomi fra Hovedstadsområdet til Jylland. 

Mattias Tesfaye, folketingskandidat, København Omegns Storkreds, Soc. dem

I går siger Dan Jørgensen, som er næstformand for folketingsgruppen for Socialdemokratiet, at han vil hente udligningsmillioner fra København og Nordsjælland. Hvordan hænger det sammen med det, du siger?

- Jeg er godt klar over, at der er folketingskandidater andre steder i landet, som kan have andre syn på, hvordan vi skal udligne mellem kommunerne, siger Mattias Tesfaye og tilføjer: 

- Det Dan Jørgensen siger er, at der skal hentes flere penge fra de rigeste kommuner - nogle af dem ligger i Nordsjælland - det er rigtig nok. Men vi har ikke noget generelt ønske om at flytte økonomi fra Hovedstadsområdet til Jylland. Der er faktisk kommuner i hovedstadsområdet, som i dag får for lidt. 

Stop til forskelsbehandling

Den kommunale udligning skal sikre, at der nogenlunde er samme tilbud til borgerne i alle landets kommuner - det vil sige, at man tager man fra de kommuner med mange penge og giver til dem, der har mindre. 

Fra 2007 til 2014 er udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landet fordoblet fra 7 til 14 millirader kroner. 

Mattias Tesfaye mener, at nogle kommuner i hovedstadsområdet i dag for lidt, når det handler om udligning. 
Mattias Tesfaye mener, at nogle kommuner i hovedstadsområdet i dag for lidt, når det handler om udligning. 
Foto: Amalie Vixø Drøscher - TV 2 Lorry

De 14 milliarder har fået socialdemokratiske borgmestre og politikere i hovedstadsområdet på tværs af partiskel til at samarbejde om at sige stop til forskelsbehandlingen. 

- De kommuner, som har sociale problemer, blandt andet her på Vestegenen, skal ikke betale en masse penge til andre kommuner, tværtimod mener jeg også, at serviceniveauet her trænger til et løft opad og ikke et tryk nedad, siger Mattias Tesfaye.

Det kan give usikkerhed om, hvad der vil ske efter et valg, hvis Socialdemokraterne ender med statsministerposten. 

I vores kandidattest på vores hjemmeside har flere lokaltopstillede politikere svaret på spørgsmål om kommunal udligning mellem Øst- og Vestdanmark. Nogle af dem uddyber følgende i kommentarfeltet: 

Uddybende kommentarer i kandidattesten:

Jeppe Bruus, Københavns Omegns Storkreds, Soc.dem:

“Gennem de seneste 10 år, er udligningen fra Hovedstadsområdet fordoblet. Og det selvom befolkningstilvæksten er størst her. Og de udfordringer, som findes i forhold til at sikre ordentlig velfærd er lige så udtalt i Københavns Omegn, som den er andre steder i landet.”

 

Maria Durhuus, Københavns Omegns Storkreds, Soc.dem:

“Der skal satses mere på udviklingen i Vestdanmark. Der skal. Investeres i arbejdspladser og byudvikling også i Vestdanmark. Løsningen er ikke udelukkende at sende penge.”

 

Malthe Johan Poulsen, Københavns Omegns Storkreds, Soc.dem:

“Der skal sikres en fair model, der ikke skaber for stor forskel mellem land og by”

 

Kasper Sand Kjær, Københavns Omegns Storkreds, Soc.dem:

“Vi er nødt til at finde en løsning på den kommunale udligning, for i dag fungerer det ikke. Kommuner som Glostrup og Ballerup sender i dag millioner over til velfungerende jyske kommuner med et mere solidt skattegrundlag. Det giver altså ingen mening.”

 

Morten Bødskov, Københavns Omegns Storkreds, Soc.dem:

“Vi skal have et Danmark I balance, og vækstområder som hovedstaden skal bidrage til det. Men udligningen skal ikke forringe kommunernes i hovedstadens muligheder for at levere en ordentlig velfærdsservice og sikre udvikling af kommunerne.”

 

Mattias Tesfaye, Københavns Omegns Storkreds, Soc.dem:

“Vi er et lille land. Der skal ikke være store forskelle i kommunernes serviceniveau. Jeg er særligt optaget af at kommunerne på Vestegnen ikke mister penge. Vi har stadig store sociale udfordringer. Jeg er derfor glad for, at de borgerlige partiers planer ikke blev til noget. De ville tage mange penge fra flere kommuner på Vestegnen.”

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik