Smuk, men kold afslutning på påsken

Blæsten og kulden har taget over, selvom det stadig er klart, flot vejr.

Det bliver en smuk anden påskedag med masser af solskin og en smule drivende skyer. Men det bliver betydeligt koldere og mere blæsende end påskedag.

Det er en koldfront, der har passeret landet fra nord og nordvest. Dermed befinder vi os nu i det kolde felt bag fronten. Det kan mærkes ved, at der mange steder kun er to til fire grader her til morgen.

- I løbet af dagen stiger temperaturen, efterhånden som solen får magt, men det bliver kun til encifrede temperaturer. Seks-syv-otte grader og måske ni enkelte steder, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt.

Ude ved Vestkysten kan der komme vindstød helt op til stormstyrke, og der, hvor det blæser mest, vil det føles, som om temperaturen er helt nede på frysepunktet på grund af vindafkølingen.

Det bliver ikke en dag, hvor man rigtigt kan sidde ude, med mindre man kan finde en sydvendt lækrog, hvor man kan sidde i solen og i ly for den kolde vind fra nord.

- Temperaturen nåede 19,6 grader i København i går. I dag bliver det højest ni grader, så det er et større skifte i vejret, end man lige kan se, når man kigger ud ad vinduet. Man kan dog glæde sig over en ting. Hvis det havde været overskyet, ville det virkelig have været barsk vejr, siger Sebastian Pelt.

Temperaturen kommer ikke op på niveau med påskedag, og på grund af vinden vil det føles betydeligt koldere.
Temperaturen kommer ikke op på niveau med påskedag, og på grund af vinden vil det føles betydeligt koldere.
Foto: TV 2

I løbet af eftermiddag og aften er der endda mulighed for enkelte sludbyger i Nordjylland, Storebæltsregionen og på Bornholm. Dette er dog behæftet med en vis usikkerhed.

Derefter venter en nat, hvor temperaturen vil falde til under frysepunktet mange steder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik