Tom for idéer? Det kan I lave derhjemme i påskeferien

TV 2 Lorry kommer dig til undsætning, hvis dine idéer til aktiviteter er sluppet op efter flere uger derhjemme.

01:26

Designer Lisa Grue fra København foreslår, at du forvandler blomster til kunst i påsken. Video: Privatfoto

 Overalt spirer det lige nu frem med smukke forårsblomster. Designer Lisa Grue fra København foreslår, at du plukker nogle af dem og lægger dem i pres i en bog. Efter nogle dage er blomsterne tørre og kan forvandles til smuk kunst i en ramme. Pssst… du kan også snyde og købe et par blomster i en butik.

Den idé deler Lisa Grue i TV 2 Lorrys kulturprogram OPLEV, der i øjeblikket guider dig til aktiviteter derhjemme, nu hvor langt de fleste kulturinstitutioner er lukket ned.

Læs også Marcelino forkæler sin sygeplejerske-hustru med en tur i teatret - derhjemme

Regnormefarm

”Mooaar, hvad laver regnormene egentlig under jorden?” Det gode spørgsmål fra 5-årige Philip fik hele familien fra Roskilde i gang med et anderledes regnormeforsøg, der gav dem et sjældent kig ind i regnormenes hemmelige verden under jorden.

Familien fyldte et glas med skiftevis regnorme, sand, jord og vand og til sidst nogle kålblade. Herefter lukkede de glasset med et låg med huller i og satte det i en papkasse udenfor. Efter et par dage kiggede de til glasset og kunne tydeligt se, hvordan regnormene havde guffet kålen og lavet gange i jorden.

01:51 Luk video

Påskejagt

I lørdagens program bevæger vi os også farligt langt væk fra Lorryland og helt til Skødstrup i Jylland. Her har Nadja Gisselbæk startet en fin påskeleg på sin instagram "hverdags_leg" under hashtagget #kiggeæggejagt, hvor hun opfordrer alle til at sætte påskepynt på postkassen.

Hun håber, at det vil sprede glæde i denne her tid og lokke en masse børn ud på nogle gåture i det gode vejr, når de har noget spændende at spotte efter. Idéen har allerede spredt sig i Nadja Gisselbæks hjemby, og måske du kunne være med til også at sprede den i Lorryland? Nadja Gisselbæk opfordrer til, at man deler idéen, hvis ens vej eller by har en facebookside.

01:22 Luk video

Læs også Tips til tidsdsfordriv: Instruer din egen film med legoklodser

Strik for begyndere

Vært Anne Sørensen kaster sig i lørdagens OPLEV også ud i at lære at strikke ved at se youtube-videoer - og vi kan godt afsløre, at her rammer ordsproget al begyndelse er svær plet (!) Måske du også længe har drømt om at mestre det populære håndværk, men aldrig haft tiden før?

Har du idéer til, hvad man kan lave derhjemme, som du vil dele med andre, så tøv endelig ikke med at sende dem til oplev@tv2lorry.dk.

01:51 Luk video
08:05

Her kan du se hele lørdagens OPLEV med masser af idéer til hjemmeaktiviteter.

Luk video

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik