Flere kommunalpolitikere vil have indført kommunalt betalte vagtværn, som skal supplere politiet.
Det skyldes, at politiet ifølge dem ikke har ressourcer til at opretholde trygheden i gadebilledet og forhindre og opklare indbrud.
Det er et opgør med velfærdsstaten, og det er et opgør med retssikkerheden
- Vi må bare erkende, at politiets ressourcer ikke slår til. Vi har episoder, hvor der bliver kørt for stærkt på knallert, og hvor der bliver lavet utryghed i gadebilledet, og der vil vi gerne have nogen, vi kan sende afsted mod det, siger Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune.
På den anden side af København stemmer Gentoftes borgmester Michael Fenger (K) i.
- Vi kan desværre alle sammen se, at politiet ikke har ressourcer til at løse nogle opgaver. Som borgmester i Gentofte er det min opgave at sikre, at der er en øget tryghed her, og derfor vil jeg vælge at prioritere det her område, siger Michael Fenger.
Derfor vil de to borgmestre have indført private vagtværn, som skal gøre arbejdsbetingelserne så svære som muligt for kriminelle og desuden skabe tryghed i gadebilledet.
Droner med lyd, lys og kamera
Ifølge en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2, vækker kommunalpolitikernes ønske om egne vagtværn genklang – i hvert fald i en del af befolkningen.
I målingen siger 31 procent af de adspurgte, at de ville føle sig mere trygge, hvis deres kommune ”indførte sit eget vagtværn, der kunne holde ro og orden ved at patruljere udvalgte steder”.
Kommunale vagtværn skal ikke have hunde eller minde om politi
40 procent svarer, at de ikke ville føle sig mere trygge, hvis tiltaget blev indført, hvor de bor. 29 procent svarer "ved ikke" eller "hverken/eller".
Det er imidlertid usikkert, præcis hvilke beføjelser de private kommunale vagtværn skal have.
I Gentofte har man flere indbrud end nogen anden kommune i landet, og her vil man have droner og personer, der kan rykke ud til indbrud med lyd, lys og kamera.
Greves borgmester, Pernille Beckmann, efterspørger derimod en gruppe, der kan tage hunde med ud, og som har ”en sanktionsmulighed, for ellers har det ikke meget effekt”. Hvilke sanktionsmuligheder der bør være, kommer hun dog ikke nærmere.
Skal løse de sociale opgaver
Også inde i København efterspørger Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget, Sophie Hæstorp Andersen, ligeledes mulighed for et kommunalt vagtværn.
Her er det særligt bødeblokken, man håber på, kan være med til at skabe ro, orden og tryghed i hovedstaden.
- Jeg kunne godt tænke mig, at man ligesom parkeringsvagter kan få lov til at udskrive bøder, hvis folk på trods af henstillinger ikke slukker for musikken eller stopper en fest, der virker generende eller truende for andre. Men kommunale vagtværn skal ikke have hunde eller minde om politi, siger Sophie Hæstorp.
(artiklen fortsætter efter billedet).
Hun peger på, at der er en lang række sociale opgaver i København, som politiet ganske enkelt ikke har ressourcer til at løse. Derfor ser hun gode perspektiver i et kommunalt vagtværn, som kan være synligt til stede i gadebilledet og supplere politiet i nogle af dets mere simple opgaver.
Øjne og ører i natten
Selvom diskussionen om private vagtværn er blusset op forud for kommunalvalget 16. november, er det ingenlunde nogen nyopstået tanke.
Tilbage i 2019 foreslog Dansk Folkeparti, at kommuner skulle gives retten til at hyre private vagter, ligesom også Gentofte Kommunes daværende borgmester, Hans Toft (K), bebudede, at kommunen ville indføre sit eget vagtværn.
Dengang fremkaldte ønskerne om private vagtværn rynker på næsen hos Politiforbundet, og det er også tilfældet i dag, siger Heino Kegel, der er formand for Politiforbundet.
De kommunale tryghedsvagter kan lægge noget til, der ligger ud over politiets arbejde
- Vi er altid glade for øjne og ører i både dag- og nattetimerne. Men et privat vagtværn er ikke løsningen. Det er et symptom på, at man fra politisk hånd i en lang årrække ikke har forholdt sig til de udfordringer, der er i politiet, siger Heino Kegel.
Ikke desto mindre køber han præmissen om, at politiet ikke har tid og ressourcer til at løse alle sine opgaver.
Han køber bare ikke præmissen om, at den slags vagtværn vil være nogen holdbar løsning, blandt andet fordi tjenesten vil være forbeholdt de kommuner, der har budget til det.
- Det er et opgør med velfærdsstaten, fordi det er forbeholdt de få, og det er et opgør med retssikkerheden, fordi man uddelegerer nogle af de opgaver, som politiet tidligere har haft monopol på, siger Heino Kegel.
Afslutningsvist frygter han, at kriminaliteten så bare vil flytte ind i de nabokommuner, som ikke har vagtværn. Og så er vi lige vidt, mener han.
- Det skal de under ingen omstændigheder gøre
I politiforliget fra december 2020 blev der åbnet for, at man fra landspolitisk hånd kunne give kommuner mulighed for at oprette egne vagtværn. I øjeblikket bliver der på Christiansborg netop forhandlet om, hvad rammerne skal være for de vagtværn.
I spidsen for forhandlingerne står justitsminister Nick Hækkerup (S), som mener, at for mange i øjeblikket føler sig utrygge ved at færdes i dele af samfundet.
- Det skal være sådan, at man kan færdes trygt i sin kommune og sit lokalområde, og der er steder og tidspunkter, hvor man ikke kan være tryg, i Danmark, siger han til TV 2.
Han nævner, at der skal være flere politibetjente, der skal være mere synlige i gadebilledet, ligesom han nævner, at der bliver sat såkaldte ”tryghedskameraer” op.
- Det allervigtigste for trygheden i Danmark er politiet. De kommunale tryghedsvagter kan lægge noget til, der ligger ud over politiets arbejde, siger Nick Hækkerup.
Men er det ikke med til at underminere politiets arbejde, hvis nogle andre skal tage sig af de opgaver, som de normalt løser?
- Kun hvis man lader de kommunale tryghedsvagter tage sig af politiets opgaver, og det skal de under ingen omstændigheder gøre, for det har vi et politi til med den uddannelse, tillid i befolkningen og de kompetencer, der skal til, siger Nick Hækkerup.
