Deler første billede fra 'fængslet' og beklager over for taxachauffør

Nicklas Bendtner fortryder, at det det gik, som det gik, mellem ham og en taxachauffør i sensommeren, hvor Bendtner blev anmeldt for vold.

Torsdag startede Nicklas Bendtner afsoningen af sin straf på 50 dages fængsel for vold.

Fodboldspilleren skal afsone med fodlænke i København, og torsdag aften - efter at have fået sin fodlænke på - tyede Bendtner til tasterne på Instagram for at dele sine tanker om de seneste hektiske måneder.

- Jeg ville selvfølgelig ønske, at alt det her ikke var sket. Både for mig og for den involverede taxachauffør, som efterfølgende mistede sit job. Lige meget hvordan han opførte sig, og hvad han sagde, er det ikke noget, som jeg har ønsket for ham, skriver Bendtner blandt andet.

Vis dette opslag på Instagram

Swipe til venstre for tekst

Et opslag delt af Nicklas Bendtner (@bendtner14) den

Angriberen modtog sin voldsdom i starten af november sidste år, og fortæller, at han har valgt ikke at anke - selvom han er uenig i udfaldet - fordi han på denne måde kan blive klar til den nye sæson med Rosenborg, der begynder den 31. marts.

Bendtner har afsonet sin straf den 22. februar. 

Vil skrive en bog

I sit Instagram-opslag skriver Nicklas Bendtner desuden, at han vil bruge sin karrieres op og nedture til at åbne yderligere op på sin egen måde.

- Det er heldigvis aldrig for sent at lære noget og ruste sig til fremtiden, og derfor har jeg besluttet mig for at samle de historier, der i snart 31 år har skabt mig på godt og ondt.

- Det har jeg tænkt mig at gøre i en bog, hvor fortællingen om mig ikke bliver drevet af spekulationer og sensationer, men af min ret solide hukommelse, skriver danskeren, der samtidig afslører, at arbejdet med bogen allerede starter i dag, torsdag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik