Field's genåbnet: Ansatte klædt på med psykologhjælp

Et minuts stilhed, psykologhjælp til de ansatte og mulighed for at besøge centeret i går markerer åbningen af centeret efter tragedien 3. juli.

Shoppingcenteret Field`s genåbnede i dag. Men selv om det er en helt almindelig sommermandag, så var der intet normalt over det gigantiske centers genåbning.  Dagen i dag er første åbningsdag efter  tragedien 3. juli, hvor tre mennesker mistet livet og syv andre blev såret i det forfærdelige masseskyderi.

Med et minuts stilhed blev de dræbte mindet og tragedien markeret - og bag ceremonien ligger et kæmpe arbejde, der skal forberede de ansatte på en tilbagevenden til det center, der søndag for godt en uge siden ændrede sig fra at være en arbejdsplads til at være et gerningssted.

Det har været vigtigt for Field's at genåbne hurtigt, så ansatte og kunder kan vende tilbage til hverdagen. Field´s har holdt lukket i lidt mere end en uge. Og angrebet kom kom i høj grad til at påvirke genåbningen, hvor der blandt andet blev holdt et minuts stilhed for ofrene, mens der blev lagt blomster i centerets indgang, og betjente holdt il lige uden for.

Frem mod genåbningen har opgaven for Field's særligt været at forberede de ansatte fra de mere end 130 butikker på at genoptage arbejdet.

Det siger talsperson for Field's Stine Rysgaard til Ritzau.

- Der er rigtig mange af vores medarbejdere, der har været påvirket af det her. Så det vigtigste for os har været at sikre, at vores medarbejdere og kunder føler sig trygge, når de vender tilbage, siger hun.

Kunne besøge centeret dagen før

En del af processen har været, at de ansatte i storcenterets butikker havde mulighed for at besøge Field's søndag, så de i "ro og mag" kunne opleve centeret inden genåbningen.

Derudover har en krisepsykolog stået til rådighed og står stadig til rådighed i de første par dage.

- Vi ved, at det er en voldsom hændelse for både medarbejdere og kunder, og vi vil vurdere løbende, hvordan de reagerer, efter at vi genåbner.

- Det vigtigste for os har været at genåbne, så vi igen kan give kunder og medarbejdere en mulighed for at vende tilbage til en normal hverdag, siger Stine Rysgaard.

Field's har desuden været i dialog med beredskab og politi forud for genåbningen.

Indkøbscenteret er fortsat i gang med en evaluering af sikkerhedsprocedurerne i forbindelse med skudangrebet.

Indtil det er afsluttet, har talspersonen ikke nogen kommentarer til evalueringerne.

I sidste uge udtalte Stine Rysgaard dog, at meget tydede på, at sikkerhedsprocedurerne var blevet fulgt under angrebet.

Den 22-årige mistænkte gerningsmand blev dagen efter masseskyderiet varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling sigtet for drabene og drabsforsøg.

Field's var lukket for offentligheden hele sidste uge.

Der blev lagt blomster for at ære og mindes de dræbte.
Der blev lagt blomster for at ære og mindes de dræbte.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik