42-årig savnes – har været væk i tre dage uden sin medicin

Manden forlod sit bosted i fredags og medbragt hverken sin pung med betalingskort, medicin eller andet tøj end det, han var iført. Nu beder politiet offentligheden om hjælp.

En 42-årig mand fra Klippinge på Stevns har været forsvundet fra sit bosted siden fredag den 17. januar 2020 og kan måske have behov for sin medicin.

Midt- og Vestsjællands Politi anmoder derfor nu offentligheden om hjælp til at lokalisere den 42-årige Tobias Telling Abel, inden han kommer i en livstruende situation på grund af manglende medicinindtagelse.

Han har siden fredag den 17. januar 2020 været forsvundet fra sit bosted i Klippinge på Stevns og blev observeret på Køge S-station sidst på eftermiddagen lørdag den 18. januar 2020.

Siden har hverken familien, bostedet eller politiet fået livstegn fra ham.

Medbragte hverken pung eller medicin

Den savnede beskrives som:

Mand, 42 år, 176-178 cm høj, almindelig af bygning, lyst, kort hår, briller, muligt iført mørkeblå stofvinterjakke, grå bukser og brune lædersko.

Den savnede har ikke medbragt hverken sin pung med betalingskort, medicin eller andet tøj end det, han var iført, da han forlod bostedet.

Oplysninger om den savnede gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik