Morten undrer sig: Hvorfor har Københavns Lufthavn ikke vandposter som i udlandet?

I flere europæiske lufthavne er der synlige vandposter med gratis drikkevand. Københavns Lufthavn har valgt at lave koldtvandshaner på toiletter, som man selv må finde. Hvorfor den forskel?

Svaret kort:

  • Københavns Lufthavn ser ikke noget behov for at opsætte vandposter

  • Der er mulighed for at tappe vand både før og efter sikkerhedskontrollen

  • Snart bliver det muligt at tage dit eget vand med ind igennem sikkerhedskontrollen

Når Morten Lützhøft-Madsen fra Frederikssund rejser i udenlandske lufthavne, støder han ofte på vandposter med gratis drikkevand, hvor han kan fylde en medbragt drikkeflaske.

- Et eksempel er Riga Lufthavn i Letland. Her har man vandposter, som man kender fra bybilledet. De står helt ude i fingrene (der, hvor man går ombord på flyet, red.), så man kan fylde sin flaske, inden man skal boarde.

- Når man er en familie på fire, der alle skal have vand, kommer man af med 60 kroner i Københavns Lufthavn. Man betaler pant, men rejser ud i en verden, der intet pantsystem har og må smide flasken ud. Det er ikke særligt klimavenligt, mener Morten Lützhøft-Madsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der kan være stor forskel på priserne for vand i lufthavnenes butikker. Nogle steder koster 2 flasker 25 kroner, mens de andre steder koster 50 kroner.
Der kan være stor forskel på priserne for vand i lufthavnenes butikker. Nogle steder koster 2 flasker 25 kroner, mens de andre steder koster 50 kroner.
Foto: Nanna Holst / TV 2 Kosmopol

Morten Lützhøft-Madsen har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os, fordi han undrer sig over, at Københavns Lufthavn ikke gør mere for at fremstå klimavenlig:

- Man må formode, at Københavns Lufthavn ligesom mange andre virksomheder har en miljøprofil og et ønske om at nedbringe sin CO2-udledning. Det her er et oplagt sted at starte, når vi ved, at flaskevand har et 900 gange større CO2 aftryk end vand fra vandposter. 

Lufthavnen kunne lave en fin branding ved at sige: Her kan du fylde din vandflaske og samtidig spare noget CO2 udledning. Jeg ved, det er muligt, for jeg har set det andre steder i verden, siger Morten Lützhøft-Madsen til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I Frankfurt Lufthavn er der såkaldte vandstationer, der er lavet specifikt til at fylde egne flasker op - også med varmt vand.
I Frankfurt Lufthavn er der såkaldte vandstationer, der er lavet specifikt til at fylde egne flasker op - også med varmt vand.
Foto: Frankurt Lufthavn

Frankfurt er foran

Frankfurt Lufthavn har 40 vandposter fordelt i lufthavnen. Derudover har lufthavnen også såkaldte vandstationer, der er lavet specifikt til at fylde vandflasker op - og de kan endda dispensere varmt vand - og det er alt sammen er gratis.

(Artiklen fortsætter under boksen)

EU anbefaling

I 2016 kom EU med en anbefaling til europæiske lufthavne, der lød på, at prisen for en flaske vand maksimalt måtte koste 1 euro, som svarer til omkring 7,5 danske kroner.

I Københavns Lufthavn varierer prisen på vand afhængigt af, hvor man køber den. Nogle steder kan man købe to flasker vand for 25 kroner, og andre steder er det to for 50 kroner.

Hvis man alligevel får lyst til at købe en flaske vand, er prisen på sådan en 1,5 euro i hvilket svarer til cirka 11 danske kroner.

Frankfurt Lufthavn oplyser til TV 2 Kosmopol, at vandposterne har vist sig at være meget populære hos de rejsende, og derfor har de fået dem sat op i alle gate-områderne. 

(Artiklen fortsætter efter afstemningen...)

Spørg Os - Afstemning

_

Fyld dunken op på toilettet

I København er adgangen til koldt drikkevand meget mere skjult. Her skal man vide, at der findes såkaldte koldtvandshaner på en række af lufthavnens toiletter, der er indrettet, så man gratis kan fylde en flaske eller drikkedunk med hanevand.

Susanne Rose Plum er passagerchef i Københavns Lufthavn. Hun oplyser til TV 2 Kosmopol, at Københavns Lufthavn ikke ser noget behov for også at stille synlige vandposter op i gangarealerne. 

Ugens Vindersvar

  • 2.605 personer stemte, da Morten Lützhøft-Madsens spørgsmål var til afstemning

  • 1.319 eller 51%pegede på, at vi skulle undersøge det

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen
    Så er du med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang

Snart skal de rejsende nemlig ikke tømme deres flasker inden Security (sikkerhedstjek, red.).

- Vi har besluttet, at de mange koldtvandshaner (på toiletterne, red.) er nok, da vi om et par år er klar med nye scannere i sikkerhedskontrollen, så man kan have sit eget vand med, oplyser  hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

For enden af gaten ses et toilet, hvor der findes koldtvandshaner til opfyldning af vandflasker.
For enden af gaten ses et toilet, hvor der findes koldtvandshaner til opfyldning af vandflasker.
Foto: Ernst Tobisch

Hvor er koldtvandshanerne?

Her kan du se en liste over de steder, man kan tappe koldt vand i Københavns Lufthavn. De er fordelt over lufthavnens "fingre", som er korridorerne, der leder hen til de forskellige gates. 

(Artiklen fortsætter efter listen...) 

Her findes der koldtvandshaner i Københavns Lufthavn:

1

Finger A:

  • Finger A – toilet ved gate 4

  • Finger A – gate 23 handicap toilet

2

Finger B:

  • Finger B handicap toilet

  • Finger B – toilet ved Gate 2

  • Finger B – toilet ved Gate 8

  • Finger B – toilet Gate 15/16

3

Finger C:

  • Finger C – toilet ved Gate 6

  • Finger C - toilet ved Gate 26/C28

  • Finger C – gate 126 (C 2. sal)

4

Finger D:

  • Finger D – toilet ved Gate 0

  • Finger D – toilet ved gate 100 (D 2. sal)

5

Finger E:

  • Alle toiletkerner i Finger E – både i stuen, 1. sal og 2. sal

6

Finger F:

  • Finger F/Go Schengen toilet

  • Finger F/Go Non Schengen toilet

7

Terminaler:

  • Alle toiletterne i Terminal 1 (fra A25-A34)

  • Toiletter i Terminal 2 før sikkerhedskontrollen

8

Andre steder:

  • Toilet ved Transfer center

  • Toilet ved Nytorv Øst – ved udgangen fra TaxFreee

  • Toilet ved Nytorv Vest - Ditto

  • Toilet ved Transit toiletter (i kælderen)

  • Toilet ved Rotunde Øst (på Finger Vest)

  • Toilet ved Lille Snegl (toilet i kælderen i Arkaden tæt på 7-11)

  • Toilet ved Parkeringshus P6-1

  • Toilet ved Parkeringshus P8-1

  • Hotel Clarion toiletter (toiletterne under metroen på vej over til Hotel Clarion)

Drikkevand fra toilettet?

Morten Lützhøft-Madsen, der stillede spørgsmålet, er ikke imponeret over løsningen i Københavns Lufthavn.

- Jeg synes ikke, man skal gå på toilettet for at få drikkevand. Du vasker dine hænder på toilettet, men det er ikke der, du skal hente mad- og drikkevarer, siger han til TV 2 Kosmopol.

Vi tager hans indvending med til Københavns Lufthavn: 

Nogen vil jo mene, at det ikke er superlækkert at skulle hente drikkevand fra hanen på toilettet. Hvad tænker I om det? 

- Vi har noget af verdens bedste drikkevand, så vi tænker, det er helt ok med koldtvandshaner, oplyser passagerchef Susanne Rose Plum.

Hvad tænker I i forhold til miljø og klima? Her tænker jeg mere konkret på, at det jo udleder væsentligt mere CO2 at købe nye plastflasker frem for at genopfylde egne flasker.

- Det er fint, at mange rejsende fylder egne flasker, når de er kommet igennem sikkerhedskontrollen, oplyser Susanne Rose Plum.

Tak til Morten Lützhøft-Madsen for spørgsmålet! 

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i Spørg Os boksen. 


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik