Julie spørger: Hvorfor må politikere bruge så meget plastik i valgkampen?

Man har ikke kunne undgå at se de mange ansigter på valgplakaterne rundt i byerne. Mange af plakaterne er lavet af plastik, og det sætter aftryk på miljøregningen.

Kommunalvalget er ovre, og det er tid til, at de mange valgplakater pilles ned fra lygtepæle, træer og hegn. 

Der er dog stadig mange valgplakater at skue rundt omkring, og det har fået Julie Wiegandt fra Lyngby-Taarbæk til at undre sig. 

- Hvorfor må politikere bruge så meget plastik op til valgkampen? Alle de pokkers plakater med plastikstrips og så videre er ikke ligefrem miljøvenligt. Vi skal have papsugerør, men når man er en politiker, der kæmper for klimaet, må man godt bruge plastik, skriver Julie Wiegandt i sit spørgsmål til os.

TV 2 Lorry har undersøgt, hvor slemme valgplakaterne egentlig er for miljøet.

Følg med os på Spørg Os siden

40.000 valgplakater i København

Der findes ikke offentligt tilgængelige tal for, hvor mange valgplakater der bliver hængt op i hovedstadsområdet i forbindelse med valgkampen, men ifølge valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, er tallet alene for København formentlig et stykke over 40.000.

Og de er ifølge ham et vigtigt redskab, hvis man vil vælges ind:

quote Plast er lavet af olie. Det vil sige, at det er ligesom at bruge benzin og diesel

Kåre Press-Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling

- Det kan godt være, det er gammeldags, traditionelt og ikke særlig æstetisk, men det er et vigtigt redskab, hvis man vil vælges ind, siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

- Det gælder om at være synlig så mange steder som muligt, og der er plakater i lygtepæle en både nem og billig måde at komme bredt ud til vælgerne på. Samtidig når man også ud til andre, end man gør ved eksempelvis ved at annoncere på Facebook.

Hvornår bliver valgplakaterne fjernet?

Én plakat = 10 kilometers kørsel

Ifølge seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, udleder en gennemsnitlig valgplakat af ny plast 1,4 kilo CO2.

- 1,4 kilo CO2 svarer til at køre 10 kilometer i en personbil på benzin eller diesel. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man har 100 valgplakater, så er vi oppe på over 1000 kørte kilometer i en bil, siger han.

Kåre Press-Kristensen fortæller, at pap som udgangspunkt er et miljømæssigt sundere valg end plastik, men at det også har sine slagsider.

- Plast er lavet af olie. Det vil sige, at det er ligesom at bruge benzin og diesel. Pap er baseret på træ eller fornybare ressourcer. Til gengæld er pap tungere og holder ikke lige så godt udendørs. Er der klistret pap og papir sammen, skal det adskilles, hvilket ofte ender til forbrænding.

Derfor foreslår han, at politikerne undersøger muligheden for at benytte direkte genbrug:

- I stedet for at sende dem til genanvendelse eller forbrænding, kan de gode kvalitetsplakater i både pap og plast gemmes og bruges ved næste valg. Er plakaten i god stand, kan kandidaterne måske klistre et nyt billede på i stedet for at købe nye, foreslår Kåre Press-Kristensen.

20200122-103312-A-1920x1281we_SpOs_V
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune vil genanvende valgplakater

Selvom valgplakaterne ikke pynter på CO2-udledningsregnskabet, har Københavns Kommune startet et nyt projekt, der skal sikre, at valgplakaterne bliver sorteret korrekt og genanvendt. 

Der er opstillet 27 containere på ARCs i alt ni genbrugsstationer, som udelukkede skal bruges til at indsamle valgplakater og genanvende dem i et lukket kredsløb.

Det fortæller Tanja Kofoed, der er udbud- og afsætningskonsulent i Amager Ressource Center (ARC).


- Det er nemmest at genanvende de valgplakater, hvor billedet er printet direkte på plasten. Vi har modtaget mange plakater af kanalplast. Det kan man bedre genanvende, end hvis man har printet billedet ud i papir og limet det ovenpå pap, siger Tanja Kofoed. 

Da pap og papir er en blanding af materialer ryger det til forbrænding.

Plastplakaterne bliver genanvendt til bland andet skraldespande og vaser i plast.

Projektet er en ny forsøgsordning, som gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Kommune, ARC, affaldsvirksomheden Ragn Sells A/S, HL Print og Relife Studio.

Forbud fejet af bordet

Enegang i Rødovre

Mens få partier og kandidater generelt var glade for idéen om at skære ned på deres forbrug af valgplakater, så det anderledes ud hos Venstre i Rødovre.

Partiet og dets spidskandidat Mikkel Molin valgte slet ikke at hænge valgplakater op i valgkampen og i stedet benytte sig af sociale medier. Venstre formåede at fastholde det mandat, partiet fik tilbage ved kommunalvalget i 2017.

- Overordnet gik vi lidt tilbage i Rødovre, men ser man lidt på kommunerne uden om, står vi godt. Men det var selvfølgelig en risiko, vi løb, også når jeg selv er relativt ukendt, siger Mikkel Molin, der i dag sidder i byrådet for Venstre i Rødovre, og fortsætter:

- Jeg synes, det er noget svineri at bruge  så mange valgplakater. Jeg stod efter sidste valg med en hel palle af plastikplakater og med den digitale verden i dag tror jeg, at vi kan gøre det på andre måder.

Mikkel Molin vil i kommende valgkampe stå ved sit fravalg af valgplakater og bruge andre metoder i stedet.

- Jeg kommer aldrig til at bruge valgplakater igen. Jeg skal ikke lege med i den leg.

Det bedste af det værste

Både genanvendelsesinitiativet i på Amager Ressource Centers genbrugspladser og Mikkel Molins ikkeeksisterende valgplakater vækker glæde hos Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling:

- Det er et godt initiativ, når vi kan genanvende mere materiale i valgplakaterne. Men man skal huske, at plastik ikke er evigt genanvendeligt. Det kan kun blive genanvendt et vis antal gange, siger han.

Kåre Press-Kristensen ser derimod Venstre i Rødovres tiltag som den rigtige vej i kampen.

- Det er et bevis på, at man godt kan føre valgkamp helt uden valgplakater. Jo færre valgplakater, jo bedre for miljøet, siger han.

Det er altså svært at sige entydigt hvilken type plakat, der er mindst skadelig for miljøet. Men de første skridt mod mindre engangsbrug i valgkampen er taget.

Tak til Julie for spørgsmålet.

Spørg Os!

Går du selv og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i formularen. Så kan det være det, vi sætter til afstemning næste gang.