Gert spørger: Hvordan får metroen strøm?

Der er intet strømkabel, som vi kender det fra S-togene. Så hvor får metrotogene strøm fra? En strømsko, der ligner en størrelse 45, er en del af forklaringen.

Vi er mange, der hopper på og af metroen i Københavnsområdet hver dag. Faktisk rejste 63,7 millioner passagerer med metroen i 2020. 

Gert Nielsen fra Albertslund er en dem, men der er noget, han undrer sig over:

- Jeg har lagt mærke til, at der ikke er nogen køreledning til strømforsyning, og så vidt jeg ved heller ikke strømførende skinner. Hvordan bliver Metrotogene så forsynet med strøm?

Det har han spurgt TV 2 Lorrys Spørg Os-redaktion om, og vi har undersøgt sagen!

Det her er et af vores "Hurtige Svar"

Den tredje skinne

Vi har talt med Max Vibæk, der er leder af Rullende Materiel hos Metroselskabet.

Metroen har, som Gert rigtigt nok har set, ikke nogen køreledning. Til gengæld har den en såkaldt strømskinne, også kaldet en tredje skinne.

- Metrotogene får strømmen fra en tredje skinne, der kører parallelt med sporet i en højde af cirka en halv meter. Man kan næsten ikke undgå at se dem, når toget kører, når man står på stationen på den modsatte side.

Max Vibæk fortæller, at strømskinnens funktion er helt den samme som køreledningen over S-toget. Der er bare ikke plads til sådan ledning i metrotunnellen.

- En af de største økonomiske udgifter er at bygge tunnelen, og hvis den skal være stor nok til et strømkabel, ville det blive endnu dyrere. Derfor bygger vi altid den snævrest mulige tunnel.

På højre side af skinnerne ses strømskinnen, også kaldet tredjeskinnen. Ved hjælp af en strømsko på siden af metroen, overføres strøm til toget
På højre side af skinnerne ses strømskinnen, også kaldet tredjeskinnen. Ved hjælp af en strømsko på siden af metroen, overføres strøm til toget
Foto: Metroselskabet

Det vidste du måske ikke om de førerløse metrotog

Ligesom en racerbane

Strømskinnen løber langs med metrobanen på alle ruter og forsyner togene med strøm gennem en såkaldt strømsko placeret på siden af toget.

- På toget sidder fire strømsko, der ligner en str. en 45 sko. Den bliver presset op på strømskinnen, og sådan går strømmen ind i toget. Det er lidt ligesom, når man kører legetøjsracerbane. Under racerbilen sidder der nogle metalstykker, som rører ved metalskinnen, og så kører bilerne derud ad, fortæller Max Vibæk, der er leder af Rullende Materiel hos Metroselskabet.

Togene forsynes med 750 V jævnstrøm fra strømskinnen, der løber på den ene side af toget. 

Dog skifter skinnen af og til side, eller forsvinder helt et kort øjeblik. 

- Den tredje skinne kører henholdsvis til højre og venstre for toget. Vi bliver nødt til at have nogle hul i tredjeskinnen, for at toget kan krydse skinnerne ved sporskift. Hvis tredjeskinnen kører som et hegn hele vejen, vil man ikke kunne køre fra det ene spor til det andet, siger han.

Metoden bruges også på mange togbaner i udlandet, blandt andet i undergrunden i London.

På billederne herunder kan du se strømskoen ud for den røde boks samt den tredje skinne, der løber langt toget over jorden. 

Strømskoen glider under strømskinnen, hvor den forsynes med 750 V jævnstrøm.
Strømskoen glider under strømskinnen, hvor den forsynes med 750 V jævnstrøm.
Foto: Metroselskabet
Strømskinnen er hævet over jorden og leder strøm til toget gennem strømskoen på den røde boks
Strømskinnen er hævet over jorden og leder strøm til toget gennem strømskoen på den røde boks
Foto: Metroselskabet

Tak til Gert for spørgsmålet!

Er der noget, du går og under dig over? Udfyld formularen herunder, så kan det være vi kommer til at undersøge sit spørgsmål!