Mountainbikere hærger skov kaldet 'det danske Schweiz' – nu får de stukket en kæp i hjulet

Flere uønskede mountainbikespor i skovbunden bliver nu tildækket i nordsjællandsk skov.

Nu bliver uønskede mountainbikespor i skovbunden fjernet i Ravnholm Skov i Rudersdal Kommune i Nordsjælland.

Naturstyrelsen har indgået med aftale med en gruppe frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, som nu hjælper med at dække sporene og på den måde afholde mountainbikere og andre cyklister fra at køre i sporene. 

Det er ikke tilladt at køre på mountainbike på skrænter i Ravneholmene. Af hensyn til naturbeskyttelsen, vælger man nu at tage hånd om problemet og reparere skaderne i skovbunden.

Kaldes Det danske Schweiz

- Ravneholmene også kaldet Det Danske Schweiz er meget kuperet terræn. Det ligger ned til Mølleåen, og der er meget stejle skrænter og en masse gamle fortidsminder. Der er hulveje og stendiger helt tilbage fra stenalderen. 

- De bliver altså eroderet af de her mountainbikespor, og der sker slitage af dem. Dem vil vi gerne beskytte, siger Jes Aagaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen, til TV 2 Lorry

De frivillige spærrer sporerne ved at lægge blade og træstammer på tværs, og det bliver også markeret med skilte

Jes Aagaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen, er meget glad for de frivilliges arbejde med at sløre sporene
Jes Aagaard, naturvejleder hos Naturstyrelsen, er meget glad for de frivilliges arbejde med at sløre sporene
Foto: Henry Michelsen - TV 2 Lorry

Allerede anlagte mountainbikespor

Jes Aagaard opfordrer mountainbikere til at køre på de allerede anlagte mountainbikespor især i Geels Skov og Rude Skov.

Han håber, at de nu slørede spor kommer til at have den ønskede virkning.

- De frivillige tryller sporene fuldstændig usynlige. Før stod sådan en sti og inviterede folk til at cykle på den. Den invitation er fjernet nu, og det betyder, at erosionen stopper, og at skoven får lov til at have sin naturlige proces igen, siger Jes Aagaard.

De frivillige har travlt med at få sat skiltningen op i skoven.
De frivillige har travlt med at få sat skiltningen op i skoven.
Foto: TV 2 Lorry


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

legeplads-skodsborg

Corona-slid i naturen: Nu skal der hyres til at renovere

Arkivfoto

playInsekthotel skal fremme naturen langs jernbanen

svo dykker skrald1

Øldåser og bildæk lå på havbunden - historisk antal frivillige gav en hånd med

20170801-154119-4-1920x1281we

Nu er Strandengen fredet: Alligevel vækker afgørelse bekymring

Rudersdal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere