Ekstrem corona-fremgang på særlig bane: 82.364 har lagt vejen forbi

I foråret steg trafikken til det dobbelte på Hareskovens mountainbikespor, viser nye tal.

Coronakrisen får skyld for meget. Og det skal den virkelig også have. Men få gode ting har den også kastet af sig. Og det er især på motionssiden. I Hareskoven i Furesø Kommune har man oplevet det i nærmest ekstrem grad. 

For brede dæk, store trærødder og stejle nedkørsler er noget der virkelig trækker folk til. 

Det er 20 år siden, at det første mountainbikespor åbnede i et statsligt naturområde. Det var netop i Hareskoven, der den dag i dag stadig er et af landets mest benyttede spor.

Automatiske tællere på det 25 km lange mountainbikespor i Hareskoven viser, at trafikken steg med 49 procent fra 2019 til 2020 fra januar til august.

Særligt i foråret 2020 var der gang i aktiviteten på mountainbikesporerne i Hareskoven. I april måned registrerede tællerne hele 16.004 mountainbikeryttere sammenlignet med eksempelvis 6834 i samme måned i 2014, som var første år med tællerne.

Fakta: Mountainbikespor i statens skove og naturområder

• Det første mountainbikespor i statens naturområder blev etableret i 2000 i Hareskoven.

• I dag er der i alt mindst 700 km mountainbikespor fordelt på mere end 60 afmærkede spor på statens skove og naturområder.

• I 2016 viste tal fra Idrættens Analyse Institut, at omkring 330.000 danskere cykler på mountainbike.

- Sidste år tilbragte vi ekstraordinært meget tid ude i naturen – også på to hjul – og tallene understreger, at naturen har givet os et frirum til at mødes. Det er vi mange, der har brug for under Corona-krisen. Jeg håber, at danskerne vil fortsætte med de mange skønne oplevelser, de statslige naturområder byder på, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse. 

Hensyn til naturen i fokus

Det er Naturstyrelsens erfaring, at de afmærkede spor målrettet mountainbikeryttere både er mere sikre, mindsker konflikter med andre brugere af naturen og mindsker gener i forhold til naturen, fordi mountainbikecyklingen i betydeligt omfang bliver koncentreret til de afmærkede spor.

I dag er der i alt mere end 700 km afmærkede mountainbikespor fordelt på mere end 60 spor i statens naturområder over hele landet. Fælles for dem alle er, at sporene er tydeligt skiltet, så mountainbikeryttere nemt kan finde hen til de områder af skoven, der er forbeholdt dem.

Frivillige sporbyggere er netop blevet færdige med at renovere det oprindelige spor i Hareskoven.

Find et kort over alle mountainbikespor i statens naturområder – inklusiv ”De ti Spir”, der er Naturstyrelsens eget bud på Danmarks bedste spor her.  

Det er dog ikke altid, at mountainbikerne holder sig til de fastlagte spor. Og det kan være livsfarligt. Se TV 2 Lorrys indslag om problemet her: 


En eller flere mountainbikere har bygget et ulovligt downhill-spor i Rude Skov, der ifølge Naturstyrelsen er livsfarligt og ødelæggende. Nu bliver sagen politianmeldt.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik