Voldsom brand i Roskilde: Ældre kvinde mister livet

Tidligt torsdag morgen opstod der brand i bebyggelsen Æblehaven i Roskilde. En ældre kvinde har mistet livet.

En brand i Roskilde fik tidligt torsdag morgen en dybt tragisk udgang, da en ældre kvinde mistede livet.

Politi og brandvæsen modtog anmeldelse om branden i bebyggelsen Æblehaven klokken 04.42 torsdag morgen, og det viste sig, at der var tale om en særdeles kraftig brand.

Flere personer blev omgående evakueret fra adressen, men en ældre kvinde har mistet livet. Det bekræfter vagthavende hos Midt- og Vestsjællands politi over for sn.dk.

Beboerne i ejendommen måtte evakueres ud af lejlighederne, og der var røg i hele opgangen og flammer ud af vinduerne, fortæller vagtchefen til det lokale medie.

Tre personer er efterfølgende sendt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Ifølge vagtchefen er politiet stadig på stedet torsdag morgen, og brandvæsnet er fortsat i gang med at få slukket branden.

Politiets teknikere skal senere i løbet af dagen undersøge, hvad brandårsagen kan være.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik