Rådhus bekæmper voksende pakkekaos

Kommunens samarbejde med pakkeleverandør har nedsat antallet af transporter

Roskilde Kommune er måske på vej til at knække den nød, der ellers vokser sig stadigt større i takt med den stigende nethandel. For i takt med at både private og virksomheder bestiller mere på nettet, så stiger antallet af kørsler - til skade for for eksempel klimaet.

Det har Roskilde Kommune forsøgt at finde en løsning på, og resultaterne er så gode, at tysk TV forleden kom til byen for at fortælle om Roskildes Kommunes pakkeløsning.

Kommunen fortæller på sin hjemmeside, at den samarbejder med virksomheden CityLogistik. Og det betyder, at alle varer og forsendelser til Roskilde Rådhus går via Citylogistiks center, der ligger uden for Roskildes ofte tætpakkede centrum.

Så hvis en medarbejder eller en afdeling på rådhuset bestiller varer, eller skal have forsendelser, så bliver det afleveret hos Citylogistik - og de kommer så forbi rådhuset to gange om ugen, hvor de leverer varer og pakker med eldrevne varevogne.  Det betyder, at antallet af leverancer til rådhuset er faldet fra 50 om ugen - til to.

Roskilde Kommune oplyser på sin hjemmeside, at  både butikker i byen - og andre kommuner - nu har tilsluttet sig den samme ordning. Dermed øges trafiksikkerheden, der bliver mindre trængsel - og mindre CO2-udledning.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik