Musikfestival er aflyst

Dårlig økonomi, manglende erfaring og uenighed om betingelserne for leje af bypark er årsagen.

Dizzy Mizz Lizzy og Medina var blevet booket til at spille koncert. Foto: Nils Meilvang & Torben Christensen - Scanpix & Ritzau

Dizzy Mizz Lizzy, Sort Sol, Medina, Kato og Mads Langer.

En række store danske musikere skulle den 19. maj spille på den nye endags-festivalen Rock i Haven i Roskilde, hvor der var sat 20.000 billetter til salg.

Men nu meddeler arrangøren, at festivalen er aflyst, skriver sn.dk.

Danske Koncerter & Events forklarer i en mail aflysningen med dårlig økonomi, manglende erfaring og uenighed om betingelserne for at leje Byparken af Roskilde Kommune.

Læs også Ny stor musikfest mangler kommunens tilladelse

Arrangementet kom i modvind fra starten, da det blev lanceret i Rådmandshaven.

Kommunen sagde nej til at afvikle det i Rådmandshaven, og i stedet blev parterne enige om at flytte det til Byparken, men også det er gået i vasken.

Koncertarrangøren skriver i sin mail, at solgte billetter bliver refunderet via Billetlugen.

Danske Koncerter & Events ejer, Casper N. Christensen, har ingen yderligere kommentarer, skriver sn.dk.

Læs også Roskilde får endnu en festival: Store navne gæster scenen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?