Møgplante giver igen problemer: Spirer frem nye steder   

I Roskilde Kommune kæmper man en indædt kamp mod den frygtede kæmpe-bjørneklo, som bliver ved med at gro frem på nye steder.

Bjørneklo er en af de invasive planter, som kommunerne prøver at holde nede. Foto: Jan Jørgensen - ritzau/Scanpix

I mange kommuner bekæmper man systematisk den giftige og invasive plante, kæmpe-bjørnekloen, som kan give alvorlige skader på huden, hvis man får plantesaften på sig og samtidig bliver udsat for sollys.

Bjørnekloen er kendt for at danne så tætte bevoksninger, at den kvæler alt andet, og derfor har Roskilde Kommune nu valgt at revidere sin plan for at komme planten til livs - både på private og offentlige arealer.

Læs også Giftig plante på retur: "Den skal være væk i 2024"

Roskildes kamp mod kæmpe-bjørneklo startede i 2010 med den første indsatsplan for bekæmpelse. Siden da er mange bestande blevet udryddet eller formindsket kraftigt, oplyser kommunen.

Men desværre er der også år efter år fundet mange nye bestande – med andre ord vil den genstridige plante ikke uddø.

Man kan få slemme brandsårsskader, hvis man kommer i kontakt med kæmpebjørneklo. Her ses et væskende brandsår. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Bruger sprøjtemiddel på stenet jord

Den nye indsatsplan gælder for 2020-2029 og er lige nu i høring, inden politikerne igen skal behandle den.

- Planen nævner blandt andet græsning og sprøjtning med Roundup som to metoder til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. Normalt bruger vi i kommunen ikke gift til at bekæmpe ukrudt, men med bjørneklo har vi mulighed for at gøre en undtagelse, siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.

Græsning er en effektiv bekæmpelsesmetode til store arealer med mulighed for hegning. Især får og køer er meget glade for de unge planter, men det er altså ikke alle steder, at man kan blive helt fri for sprøjtemidlerne.

Læs også Bjørnekloens gule fætter blomstrer: Undgå for alt i verden plantesaften

Kommunen oplyser, at man kun bruger Roundup mod kæmpe-bjørneklo, hvor det vanskeligt at anvende andre bekæmpelsesmetoder. Der kan være, hvor jorden er stenet, eller planterne vokser i en hæk.

- Jeg er dog rigtig glad for, at kommunens forbrug de sidste mange år har været meget lille, vi har nemlig kun brugt 4-6 kilo om året. Det gennemsnitlige forbrug hos de 67 kommuner, der har haft et pesticidforbrug over 0 kg, er på 21,4 kg, uddyber han.

Bekæmpes fire gange om året

Formålet med indsatsplanen er at udrydde planten i hele kommunen. Det kræver dog en effektiv og vedholdende indsats.

Det betyder derfor, at ejere eller brugere af arealer med kæmpe-bjørneklo selv skal sikre, at den enkelte plante dør og, at den på intet tidspunkt spreder frø.

For at være bedst muligt rustet til kampen mod bjørneklo, er det vigtigt at begynde bekæmpelsen tidligt på året – og så skal man heller ikke lade stå til. Derfor har Roskilde Kommune besluttet, at der skal bekæmpes fire gange om året.

Sådan bekæmpes kæmpe-bjørneklo i Roskilde

Der er tre effektive måder at bekæmpe på:

 

  • Rodstikning, hvor rødderne skæres over 5-10 cm under jordoverfladen med en spade.
  • Græsning, hvor dyrene bekæmper planterne.
  • Sprøjtning med Glyphosat (Roundup), som er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo indtil to meter fra vandløb og andre vådområder.

 

Rodstikning er arbejdskrævende, men af eksperter anbefalet som den mest effektive bekæmpelsesmetode. Derfor er denne metode god til mindre områder.

 

Sprøjtning bør så vidt muligt undgås og må for eksempel ikke ske i naturtyper som enge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 uden forudgående dispensation fra kommunen. Der må heller ikke sprøjtes andre områder med sprøjteforbud, for eksempel nogle fredede områder.

 

Kilde: Roskilde Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik