DF vil have frikadeller i børnehaverne

Børn skal lære om dansk madkultur, mener Dansk Folkeparti i Roskilde – og det betyder, at de skal have gris på gaflen.

Først var det byrådet i Randers, der vedtog, at byens børnehaver og vuggestuer skal servere svinekød. Og nu er turen så kommet til Roskilde.

Her mener Karsten Lorentzen, der er medlem af kommunens skole- og børneudvalg, at alle institutionerne skal have frikadeller med mere på madplanen. 

- Det er ikke fordi, børn og unge skal have tilbudt svinekød hver eneste dag eller en gang om ugen, men det skal være muligt at spise det en gang i mellem, forklarer Karsten Lorentzen til Roskilde Avis.

quote Ved at beslutte, at svinekødet skal på menuen en gang i mellem, bliver det et tilbud til alle. På den måde får de mulighed for selv at vælge, hvad de vil

Karsten Lorentzen (DF), medlem af skole- og børneudvalget, Roskilde

En hjælpende hånd til muslimske børn

Børnene bør lære om dansk madkultur, mener han, og han mener, at man ved at servere svinekød giver de muslimske børn en hjælpende hånd, så de kan spise svinekød, hvis de vil.

- Ved at beslutte, at svinekødet skal på menuen en gang i mellem, bliver det et tilbud til alle. På den måde får de mulighed for selv at vælge, hvad de vil. 

Hidtil har det været op til forældrebestyrelserne i de 50 kommunale dagtilbud at fastlægge, hvad der skal serveres for poderne - men den ret vil Dansk Folkeparti altså nu fjerne. 

Karsten Lorentzen regner med, at byrådet tager stilling til forslaget på næste byrådsmøde, der finder sted 29. marts.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere